Endnu flere skal motiveres til at renovere
Ikke alle bygninger kan pakkes ind i isolering. Men der er andre måder at sikre sig selv og samfundet på, siger Konstruktørforeningen
Det fremgik tydeligt ved et af Folkemødets mange debatter, hvor konstruktørforeningens formand, Gert Johansen, bød ind med idéen om at sikre en større lyst til at renovere ved at styrke investeringer i den vedvarende energi:
- En investering på for eksempel 275.000 vil opgradere en bygning fra energimærke F til A, hvor det ikke er rentabelt at udføre "traditionel" energirenovering.
Incitament er, at jo bedre energimærke, desto lavere energiafgift - plus overskud fra produktionen i for eksempel en 20-årig periode. Ideen er, at hvis bygningsejeren producerer grøn energi på eller uden for matriklen, så forbedres bygningens energimærke, siger Gert Johansen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
3.700 mia. kroner
Han giver et eksempel:
- Palæejendommen i Bredgade kan investere i en vindmøllepark i Rødby eller i et solcelleanlæg på Amager. Så det, du ikke kan bruge direkte, køber du aflad for, til fællesskabets bedste, siger han.
Samlet set står der svimlende 3.700 mia. kroner i de danske bygninger, og det er en væsentlig del af nationalformuen.
Så alle kan være enige om, at der skal passes godt på bygningsmassen. Og miljøet er en vigtig faktor. Men ikke alle bygninger kan pakkes ind i isolering.
Konstruktørforeningen trak på det bornholmske folkemøde, der i weekenden hyldede demokratiet, en kanin op af hatten og præsenterede idéen til neutralisering af de ældre energislugende bygningers Co2 aftryk – den såkaldte energirenovering version 2. Ved at sikre, at de ældre bygninger udelukkende bruger vedvarende energi, kan man bedre acceptere et højt forbrug.
- Energimærker lugter af sur pligt. De skal i stedet være en gulerod, mener Gert Johansen, der sammenligner fremtidens energimærkning med bilernes vægtafgiftsløsning - men med den væsentlige forskel, at investoren får sine penge igen.
- Det er altid en god ide at fordele sine omkostninger efter forbrug, og jeg tror ikke på pisk-modellen. Derfor skal man finde på smartere løsninger end at tvangsudskrive regningen til boligejerne, som det er sket med de seperate vandafledningssystemer, hvor enkelte boligejere er kommet i klemme, siger han.
Lempelige afdrag
Med udgangspunkt i regeringens ambitiøse energimål for 2030 og 2050 forestiller Gert Johansen sig en finansieringsmodel lidt som en tog-pulje:
- Den enkelte husejer kan købe aflad over tid og låne i en ny energifond med det for øje, at man tilbagebetaler i lempelige afdrag. Det er vigtigt at lave energibesparelse af hensyn til os alle sammen, og ikke straffe boligejerne. I forvejen skal vi som danskere bruge 400-500 mia. kroner på at renovere vores bygningsmasse i årene, der kommer. så derfor er det ekstra vigtigt, at så mange af os som muligt mærker et incitament til at foretage renoveringerne, siger Gert Johansen til Licitationen.
Viden og innovation
I øvrigt kom det ved samme møde frem, at mens der i Danmark for år tilbage fandtes 700 forskellige byggevarer, findes der nu over 20.000, så der er masser af muligheder for at lave fejl - også i de vigtige renoveringer af kulturarven.
Derfor er viden, innovation og udvikling så vigtigt, mente flere debattører, og Arkitekternes formand, Natalie Mossin, fremhævede, at fondene Grundejernes Investeringsfond og Realdania bidrager ved at sætter barren højt i deres udviklingsprojekter. Det giver trods alt håb.
