23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG: Frederiksberg Kommunalbestyrelse skal på sit møde den 29. september blandt andet tage stilling til en anlægsbevilling på 6.110.000 kroner til etablering af nye og ombygning af eksisterende faglokaler på Skolen på Nyelandsvej.

I budget 2014-2016 er der afsat et samlet rådighedsbeløb på 10 mio. kroner til indretning af faglokaler på Skolen på Nyelandsvej, Skolen på Bülowsvej og Lindevangskolen.

Opgaven udbydes som en hovedentreprise i indbudt begrænset licitation, og arbejdet forventes igangsat primo november 2014 med ibrugtagning maj 2015.

FREDENSBORG: Lokalplan nr. F110 - Boliger ved Slotsgade i Fredensborg behandles af Fredensborg Byråd den 29. september, hvor indstilling lyder på endelig vedtagelse af planen.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for etablering af et nyt fritliggende énfamiliehus samt for etablering af et dobbelthus eller enfamiliehus i stedet for det eksisterende baghus til Villa Gallina.

Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde med ejers rådgiver.

REGION SYDDANMARK

HADERSLEV: Haderslev byråd holder møde den 30. september og skal her blandt andet tage stilling til godkendelse af byggeprogram for og anlægsbevilling til Sundhedscenter Haderslev.

Byggeprogrammet er et resultat af et samarbejde mellem Haderslev Kommune og Region Syddanmark, og centret skal rumme såvel kommunale som regionale funktioner, primært indenfor det psykiatriske område men også regionale funktioner som jordemoderkonsultation og vagtlæge samt plads til mammografibus og blodbus. Opførelsen af sundhedscenteret forventes udbudt efter totalrådgivermodellen og i efterfølgende fagentrepriser.

NYBORG: Nyborg Byråd har godkendt et forslag til Lokalplan nr. 244 - Centerområde ved Enghavevej.

Lokalplanen vil give mulighed for opførelse af bebyggelse i tre etager bestående af dagligvarebutik samt andre centerfunktioner og boliger.

Der er indgået en udbygningsaftale, der forpligter bygherre til at etablere de nødvendige trafikale ændringer, så planen kan realiseres.

REGION MIDTJYLLAND

SILKEBORG: Silkeborg Byråd har godkendt et forslag til til lokalplan for et område til boliger og offentlige formål ved Sanatorievej i Silkeborg.

Som en del af budgetaftalen har Silkeborg Byråd besluttet at opføre et nyt plejecenter på "Stadiongrunden" beliggende overfor det tidligere Marienlund Plejecenter. Ældre- og Sundhedsudvalget har på den baggrund anmodet om udarbejdelse af en lokalplan for et nyt plejecenter.

På baggrund af et projektforslag udarbejdet af Årstiderne Arkitekter, har Teknik- og Miljøafdelingen udarbejdet det forslag til lokalplan, som nu er blevet godkendt.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre et plejecenter på 11.500 kvm i op til fem etager. Plejecenteret forventes at indeholde 96 plejeboliger, 24 boliger til udviklingshæmmede samt 35 hvilepladser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109