1,3 mio kvadratmeter skal spare på energien
Aarhus hidtil mest ambitiøse renoveringsprojekt af kommunens ialt 650 bygninger er i fuld gang. Kommunen investerer 450 mio kr. i projektet, der kan skabe mange nye arbejdspladser
Projektet, der blev byrådsgodkendt i det tidlige forår 2013 og har fået navnet Aa+, løber frem til 2019, og er meget ambitiøst:
Kommunens 650 bygninger – svarede til 1,3 mio. kvm – bliver alle gennemgået med henblik på at finde måder, der kan nedbringe energiforbruget.
Projektets overordnede mål er en CO2-reduktion på 40 procent.
CO2-neutral i 2030
Baggrunden er, kort fortalt, at Aarhus skal være CO2-neutral i 2030, og i det samlede regnskab står bygningsmassen, ifølge nye opgørelser fra kommunen, for mindst 35 procent af udledningen.
Derfor er kommunens bygninger et vigtigt sted at sætte ind, hvis man skal nå målet, der vil være en gevinst for miljøet og en gevinst for byen.
Aarhus Kommune investerer 450 mio. kroner og opnår en CO2 reduktion på 40 procent i kommunens bygninger. Det sker ved at energirenovere et bygningsareal på de 1,3 mio. kvm. Og pengene tjener sig selv hjem igen, lyder det optimistisk i blandt andet Deloitte-rapporten “Energioptimeringspotentiale og behov for grønne investeringer", der ligger til grund for initiativet.
Unikke løsninger
Alle kommunale bygninger med undtagelse af boligejendomme skal inden 2019 gennemgås hver især og have unikke løsninger, der nedbringer bygningens CO2-belastning markant. Samtidig vil der være væsentlige sidegevinster i form af for eksempel bedre indeklima.
Med Aa+ projektet vil Aarhus Kommune gå foran som et godt eksempel.
Investeringen kommer tilbage i kommunekassen over de følgende 15 år. Flere af de teknologier der skal bruges - eksempelvis isolering - har en levetid på over 15 år og derfor vil der efter den periode være overskud på energirenoveringen.
Adfærdsorienteret
Da der sjældent er to bygninger, der er ens eller bruges på samme måde, tilrettelægges energirenoveringen med udgangspunkt i hver enkelt bygning, fortæller kommunens hjemmeside.
- Det er vigtigt at tage brugernes erfaringer og behov med i planlægningen. Vi tager størst muligt hensyn til brugernes ønsker, indeklima og bygningens generelle tilstand og vedligeholdelsesplan, siger projektleder Karen Høj Madsen.
Projektet løber over de næste fem år og spænder fra konkrete tekniske løsninger til de mere adfærdsorienterede og åbner for en bred portefølje af leverandører og partnere til projektet.
Projektet kan dermed også bidrage til en sikring af eksisterende arbejdspladser i kommunen og skabe rum for nye, lyder det fra kommunen.
- Det er vigtigt, at vi tør gå foran med et godt eksempel. Og det mener vi, at vi gør med projekt Aa+. Vi regner bestemt med, at projektet kan blive eksempel til efterfølgelse i den private sektor, ligesom projektet giver vækst i branchen og skaber muligheder for danske virksomheder til at opbygge ekspertise og erfaring med energirenoveringer. Vi er nødt til at fokusere på de mange bygninger, der ved konkrete indgreb kan optimeres og bidrage til et mere energirigtigt samfund, siger rådmand Kristian Würtz (S), fra magistraten for Teknik og Miljø, til aarhus.dk
Deri ligger indbygget, at der vil være individuelle mål for de enkelte bygninger. Og tilbage står spørgsmålet om rådgiverne og de udførende - arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere, som hver dag forventes at have opdaterede svar på de mange energirelaterede spørgsmål - har den fornødne viden.
Det satser Aarhus Kommune på at de har eller vil tilegne sig i processen, hvor energibesparelser og -optimeringer i de kommende kommunale renoveringer vil få en fremtrædende plads.
