På et ekstraordinært byrådsmøde tirsdag vedtog et enigt byråd at skyde 31,8 mio. kroner i FredericiaC for at sætte gang i byggemodningen. Realdania By bevilger samtidig 95,3 mio. kroner.
- Jeg og resten af byrådet er utroligt glade for, at det er lykkedes at skaffe penge til at sætte gravemaskiner i jorden på FredericiaC. Mange års forberedende arbejde og visioner kan nu begynde at blive til virkelighed, og man kan om kort tid med egne øjne se kanalbyen tage form, siger borgmester Jacob Bjerregaard i en pressemeddelelse.