Kortet gør det ikke alene
At sikkerhedskortet bliver en obligatorisk del af hverdagen for de ansatte i bygge- og anlægsbranchen er selvfølgelig en nyskabelse. Men for branchen er spørgsmålet om et id-kort ikke ligefrem nytænkning.
For id-kort eksisterer allerede i forskellige konstellationer rundt om i flere af bygge- og anlægsvirksomhederne. Hoffmann A/S indførte for eksempel sit id-kort til alle virksomhedens ansatte i 2011. Og Dansk Byggeri og 3F indførte sidste år et frivilligt ID-kort, et såkaldt uddannelseskort, hvor alle indehaverens relevante uddannelser og certifikater er indkodet. For to år siden blev Malerforbundet og Danske Malermestre endda enige om at indføre et ID-kort gældende for malerbranchen, hvilket dog efterfølgende blev underkendt af Dansk Arbejdsgiverforening.
Men nu er kortet så en realitet takket være aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og SF, og kortet bliver da også modtaget nogenlunde positivt af bygge- og anlægsbranchen. Den har dog en begrundet frygt for, at sikkerhedskortet betyder flere administrative byrder for virksomhederne, og herfra skal der lyde en appel til Folketinget om at have færre byrder i tankerne, når den endelige udformning begynder.
Forligspartierne bør dog også notere sig, at et sikkerhedskort gør det ikke alene. For et kort i medarbejdernes lommer gør jo ikke, at arbejdsmiljøet fra den ene dag til den anden bliver bedre, og antallet af ulykker på landets byggepladser med ét bliver nedbragt. Her påhviler det stadig håndværkere og virksomheder i fællesskab at sikre en tryg hverdag på byggepladserne. Det kan stadig kun sikres ved løbende efteruddannelse, påpasselig på byggepladserne og en korrekt brug af værnemidler.
Det kan et obligatorisk sikkerhedskort ikke klare alene, men det kan være et skridt på vejen mod færre arbejdsulykker.
