ID-kort bør kobles med uddannelse
Lønmodtagerorganisationerne har ikke opgivet at få indført obligatorisk sikkerhedsuddannelse for at få det ny ID-kort i byggeriet
- Kortet giver større mulighed for ordnede forhold på byggepladserne og modvirker fusk og svindel, men den foreslåede model mangler et helt centralt element, nemlig kravet om en sikkerhedsuddannelse som forudsætning for at få udstedt kortet, siger Jørn Erik Nielsen, der er formand for BAT-kartellets arbejdsmiljøudvalg.
- Ulykker i byggeriet rammer i særlig grad unge og uerfarne og ikke mindst udenlandsk arbejdskraft. Derfor er det helt nødvendigt, at kortet indeholder et krav om en enkelt dags uddannelse i sikkerhed. Netop uddannelse er nøglen til at løfte sikkerheden for unge og uerfarne i byggeriet – de skal ganske enkelt lære, hvordan man navigerer på en byggeplads her i landet, siger Jørn Erik Nielsen.
Han var som formand for Malerforbundet i 2012 med til at indgå en aftale med Danske Malermestre om netop et ID-kort, som udover at være elektronisk ansættelsesbevis også skulle garantere for minimum en dags arbejdsmiljøuddannelse. Aftalen blev imidlertid underkendt af DA, hvor Danske Malermestre er medlem.
Et godt redskab
Om det nu politisk aftalte ID-kort skal kobles med obligatorisk sikkerhedsuddannelse har Danske Malermestre ikke taget stilling til.
- Det har vi ikke diskuteret i denne omgang, og det er der jo ikke lagt op til, siger Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre.
Han er alligevel glad for den politiske aftale.
- Det vil være sværere at komme under radaren og vil være et praktisk redskab ikke bare for myndigheder men også for den interne justits på byggepladserne. Derfor er det også afgørende, at kortet bæres synligt, siger han.
Derimod er Erik Møbius, direktør i Dansk Håndværk, ikke fremmed for tanken om at kræve sikkerhedsuddannelse i forbindelse med kortet.
- Ingen kan være imod, at alle på byggepladsen har grundlæggende arbejdsmiljøkendskab. Spørgsmålet er mere, om det overhovedet er foreneligt med EU-retten, og hvordan det i givet fald skal organiseres og administreres og ikke mindst betales. Det er ikke flere økonomiske byrder, vi har brug for. Jeg kan også være bekymret for, om der er kapacitet i AMU-systemet til at klare opgaven, siger Erik Møbius, som forestiller sig, at parternes fælles uddannelsesfonde i givet fald kan betale.
12.000 på kursus årligt
I BAT-kartellet forestiller man sig ikke, at samtlige 150.000 beskæftigede i byggeriet skal gennemgå det endagskursus, som man foreslår. Dels har arbejdsmiljø og sikkerhed været en integreret del af de danske håndværkeres uddannelse de seneste år, dels vil mange erfarne bygningsarbejdere kunne opnå merit i kraft af tidligere kurser.
BAT har vurderet, at omkring 12.000 personer skal gennemgå sikkerhedsuddannelsen hvert år, hvis den gøres obligatorisk. Hvis dette skøn holder, vil en obligatorisk sikkerhedsuddannelse årligt koste omkring 15 mio. kroner ved brug af AMU-systemet.
Jørn Erik Nielsen har ikke opgivet at få overbevist parterne bag aftalen om ID-kortet om at få indført obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse.
- Vi håber derfor, at arbejdsmarkedets parter invieres ind til bordet, når den politiske aftale skal udmøntes, siger han. Leder side 4
