23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

KØBENHAVN: Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune skal på sit møde den 16. juni blandt andet behandlet et forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 “Carlsberg II".

Ejeren af størstedelen af Carlsberg-området ønsker at udvikle to delarealer med boliger, erhverv, butikker og institutioner, herunder eventuelt en skole. Desuden ønsker ejeren mulighed for at udvide butiksarealet indenfor et større område. Der er derfor udarbejdet forslag til tillæg til lokalplanen, som skal muligøre byggeriet.

Planlægningen af byomdannelsen sker på baggrund af en rammelokalplan fra 2009. For at muliggøre nyt byggeri skal der løbende udarbejdes lokalplantillæg. Der er tidligere udarbejdet tillæg for ’Stationsområdet’ og et område ved Gamle Carlsberg Vej.

Lokalplantillægget, der nu skal behandles, giver mulighed for en samlet bebyggelse på cirka 100.000 kvm, hvoraf de cirka 19.000 kvm ligger i fredede eller bevaringsværdige bygninger. Langs Ny Carlsberg Vej og centralt på Carlsberg skabes et bymæssigt miljø, som svarer til brokvartererne, med erhverv, butikker blandt andet et supermarked på et nyt torv ved Ny Carlsberg Vej og mulighed for en skole. Mod Humleby og Frederiksberg planlægges et boligområde med vægt på grønne og rekreative byrum.

En indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene forventes forelagt Borgerrepræsentationen primo 2015.

GLADSAXE: Gladsaxe Byråd skal den 18. juni tage stilling til et forslag til lokalplan for lokalplan for Mørkhøjvej 231-241.

Planen tilvejebringes for at give mulighed for at bygge en attraktiv rækkehusbebyggelse på området med den tidligere Lundevang Skole. Rækkehusene må være i to eller tre etager og skal udføres i lyse mursten med flade tage.

I overensstemmelse med klimatilpasningsplanen lægger lokalplanen op til, at der arbejdes med grønne løsninger til håndtering af regnvand fra tage og befæstede arealer. De grønne tiltag kan etableres som supplement til mere konventionelle løsninger.

FREDERIKSBERG: Magistraten og Undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune indstiller nu til kommunalbestyrelsen, at der meddeles projektbevilling på 1,8 mio. kroner til udbygning af Skolen på Duevej.

Til udbygningen af Skolen på Duevej er der afsat et samlet rådighedsbeløb på 18,8 mio. kroner fordelt med én mio. kroner i 2014, syv mio. kroner i 2015 og 10,75 mio. kroner i 2016.

Det er blevet besluttet, at skolen skal udvides med en tilbygning på cirka 700 kvm, der skal indeholde fire basislokaler i stueplan og et fleksibelt aktivitetsrum på første sal.

Rådgiveropgaven udbydes i EU-udbud med prækvalifikation i løbet af sommeren i år. Der udvælges op til fem totalrådgivere til at give tilbud.

Projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale med henblik på udbud i hovedentreprise gennemføres i perioden januar til april 2015, og selve byggeriet forventes igangsat i april 2016.

REGION MIDTJYLLAND

HORSENS: Horsens Bryåd har sagt ja til, at en planlagt omlægning af mellemdepot og opførelse af omlastestation fremrykkes fra 2015 til i år som ønsket af Affald og Trafik.

Der er afsat to mio. kroner på dette års budget og 7,3 mio. kroner næste år, som altså nu fremrykkes til i år.

De to tiltag indgår nu samlet i en plan for omlægning af mellemdepotet på Endelavevej i Horsens, således at omlastestationen placeres i en ny hal, som placeres på en egnet del af området inde på mellemdepotet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141