Effekt og fortolkning
Således også effekten af Boligjobordningen, hvis effekt mildest talt skaber diskrepans, når man ser på den afledte effekt i forskellige fortolkninger.
Regeringen har en opfattelse, vismændene en anden, og bygge- og anlægsbranchen har en tredje udlægning af resultatet.
Det hører naturligvis med til det samlede billede at fortolke tingene i henhold til den politiske dagsorden, man sidder med.
Uanset hvilken fortolkning eller dagsorden man lægger til grund, så er der nok bred koncensus om, at når det er rigtigt dårlige tider, som det har været i de forgangne år, så er det nødvendigt at stimulere med nogle initiativer, der kan forhindre, at hele brancher uddør.
Effekten af Boligjobordningen kan nok også diskuteres, men et faktum er også, at den aldrig er blevet helt udfoldet. Først var den der, så var den der ikke, og så kom den igen - nu måske for sidste gang.
Hvis ordningen fra starten var blevet implementeret med energirenovering som en afledt effekt, ville den også i dag have stået stærkere som et argument for at lade den fortsætte. Netop fordi den således ville have flere gevinster, og ikke kun den ene, nemlig at skaffe beskæftigelse i en krisetid.
Økonomerne lader til at være enige om, at beskæftigelsesinitiativer skal bruges, når det er dårlige tider, og skal fjernes, når man når en slags normaltilstand.
Hvis det argument skal anvendes, så må vi bare konstatere, at bygge- og anlægssektoren altså er et stykke fra at have nået en “normaltilstand".
Der er ganske vist mange byggekraner i hovedstadsområdet og i det østjyske, samt omkring Odense, men stort set alle andre steder i det ganske land mangler bygge- og anlægsvirksomhederne arbejde. Her er Boligjobordningen en hjælp til at få nogle ordrer ind, så svendene kan beholdes i arbejde til det bliver bedre tider.
