Flere ønsker henstand med betalinger
Byggevirksomheder oplever i stigende grad kunder, der beder om kredit. Advokat advarer mod at give det
Et stigende antal virksomheder oplever, at både deres mindre og større aftagere af ydelser beder om henstand med deres regninger, så de kan betales senere end tidsfristen, viser nye tal fra Dansk Byggeri.
En erfaren byggeadvokat advarer firmaerne mod at give henstand uden videre.
- Virksomhederne skal passe rigtigt meget på her. For det første er det en uvane, hvis et firma på den måde skal være en slags bank for en anden. Og det er tiderne ikke til, da alle virksomheder har svært ved at låne kapital. Dernæst er der en stor grad af risiko forbundet med at give henstand. Det kan ende med, at man aldrig får sine penge, siger Per Hald, der er advokat og partner i advokatfirmaet Brandt & Lauritzen, der har mange klienter i byggebranchen.
Krisen er ikke slut
Det er Dansk Byggeri, der i foråret 2014 har spurgt et udsnit af deres medlemmer til, hvordan det går med at få pengene for deres ydelser til tiden. Og tallene viser, at der er stadig flere, som oplever kunder, der beder om henstand med at betale fakturaen. Fra 2010 til foråret 2014 er procentdelen af de kunder, som oplever dette fænomen, gået fra 30 til 40 procent. Procentdelen, der oplever det meget, er steget fra fem til 10 procent i samme periode.
Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, mener, at det er et tegn på, at krisen i byggebranchen stadig er meget nærværende.
- Der er en tendens til at tro, at krisen i byggeriet er overstået. Men desværre er der stadig mange indikatorer, der viser, at det er den ikke. Byggebranchen er stadig godt og grundigt fanget i krisen, og rigtig mange virksomheder kæmper for at overleve den, siger den erhvervspolitiske chef.
Ifølge Torben Liborius er der store problemer med likviditeten i branchen, og det bekræfter den nye undersøgelse. Det skyldes blandt andet, at bankerne er meget tilbageholdende med at skyde kapital ind i projekter og virksomheder. I for høj grad, mener Dansk Byggeri.
- Mange virksomheder kan ikke få enderne til at mødes, og så prøver de at skubbe nogle af regningerne foran sig. Det er et krisetegn, og det burde ikke være nødvendigt i den grad, siger Torben Liborius.
Milliarder er tabt
Hvor mange penge, der forsinket ryger ind på firmaernes bankkonti, er ikke gjort op. Men det er et stort beløb og et stort rentetab for virksomhederne.
Med hensyn til regninger, der aldrig bliver betalt, er der foretaget visse udregninger.
Det internationale kreditstyrings- og inkassofirma Intrum Justitia opgjorde i 2013, at 3,9 procent af den samlede omsætning i den danske byggebranche blev afskrevet som tab. En stigning på 0,2 procent i forhold til 2012.
Ifølge Dansk Byggeri var den samlede omsætning for den professionelle bygge- og anlægsbranche i 2013 på 164 mia. kroner. Omsætningen på bare professionelt byggeri var på 106 mia. kr.
Det bremser vækst
3,9 procent af det er 4,1 mia. kroner, som er tabt grundet manglende betalinger i 2013, hvis man bruger Intrum Justitias tal.
Hvor meget forsinket betaling, der er, er ikke undersøgt, men det er mange penge.
Og det bremser de aktive virksomheders vækst, mener Torben Liborius fra Dansk Byggeri.
- Det er belastende for virksomheder, der ikke får sine ydelser betalt til tiden. De har i en længere periode end beregnet penge ude at svæve. Det betyder færre penge i kassebeholdningen, mindre kreditværdighed og begrænsninger på muligheder for at sætte nye projekter i gang, siger han.
Også juristerne kalder det en uheldig udvikling.
Per Hald råder virksomhederne til at tænke sig grundigt om, inden de siger ja til en henstand.
- Det kan være en svær beslutning. Virksomhederne vil jo gerne sikre den gode relation til kunderne, hvad enten det er en bygherre eller en anden byggevirksomhed. Så der er en tendens til ret hurtigt at sige ok til senere betaling. Men det skal man ikke bare gøre uden videre, siger Per Hald.
Kræv dokumentation
Først og fremmest skal den spurgte part lige stoppe op.
- Virksomheden skal se sagligt på det. Overveje om forespørgslen kommer fra en solid kunde, der bare har brug for et par dage til at få tingene til at passe sammen, eller om det er et signal om, at der noget helt galt med kundens forretning, siger han.
Men følelser og sund fornuft er ikke nok. Der skal en god begrundelse og endda dokumentation på bordet, mener advokaten, der ved, at det er et kontroversielt krav i byggebranchen.
- Det er sjældent, at der spørges efter dokumentation i den slags sager i byggebranchen. Og det er egentligt mærkeligt. Det er vel kun rimeligt, hvis en kunde ikke kan betale til tiden, at vedkommende forklarer hvorfor og leverer dokumentation fra regnskab eller andet. Dybest set er den virksomhed, der giver henstand, en slags bank for den anden, og ingen banker låner uden dokumentation, siger Per Hald.
At kunden er et stor, prominent virksomhed forandrer intet.
- Hvis der er en større virksomhed, er det netop mærkeligt, når den beder om henstand med betaling. Her skal man være ekstra på vagt, siger han.
Flere virksomheder giver jævnligt hinanden henstand uden de tænker så meget over det, men det bør de, mener Per Hald.
- I dagligdagen kan henstand være blevet en gensidig normal praksis. Men man skal passe på. Der er virksomheder, der er gået konkurs, fordi den havde givet henstand til en anden virksomhed, der så gik konkurs, inden betaling, siger advokaten.
