23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SYDDANMARK

Dige - Tønder: Tønder Kommune har overstået en høringsfase om et forslag, der skal flytte 50-80 meter dige ved Tønder Rådhus fem meter mod øst og dermed tættere på Vidåen. Flytningen er nødvendig for at give plads til den planlagte udvidelse af rådhuset, skriver Jydske Vestkysten.

Diget, der skal flyttes, går fra Kongevej til roklubbens klubhus på den vestvendte side af Vidåen. Rent anlægs-teknisk svarer det til en lidt større vintervedligeholdelse.

Marina - Middelfart: Der er planer om en ny marina i Middelfart, men ingen ved endnu om man har retten til at bygge marinaen, skriver Fyens Stiftstidende.

Siden den spæde start i 2010 har marina-projektet flere gange været meldt klar til byggeri. Men realiteterne har været, at det er meget svært at udleje eller sælge pladser i havnen.

REGION MIDTJYLLAND

Sti - Ferring: Lemvig Kommune er gået sammen med lodsejerne og grundejerforeningerne i området omkring Ferring Sø om at løse problemet med et ret utilgængeligt område omkring søen, som man ikke så let har kunnet nyde, skriver Folkebladet Lemvig.

Nu er man klar med 3,5 mio. kroner, og det skal gå til en sti, som indbyder til en godt 10 km lang gå- eller cykeltur, hvor man vil støde på meget forskellig natur mellem klitrækkerne ud mod havet og morænebakkerne ind i land. Der vil desuden komme en bro i den nordlige ende, hvor afløbet fra søen er, så man kan komme hele vejen rundt uden at få våde fødder.

Desuden skal der laves en cykelsti på tangen ud mod vandet, hvor der er en gammel redningsvej.

REGION HOVEDSTADEN

NEDRIVNING - ALLINGE: Hotel Friheden A/S, der sidste år overtog Hotel Allinge, ønsker at rive den gamle hotelbygning ned. Ejendommen er fra 1778 og har ikke været vedligeholdt i mange år. Da ejendommen er omfattet af den bevarende lokalplan for Allinge, så må bygningen ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, medmindre der dispenseres fra lokalplanen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141