23948sdkhjf
Annonce

Byggenyt

REGION SYDDANMARK

Glud: Dagli’Brugsen i Glud-Nørby har købt nabogrunden på Gludvej 50 og den nye grund skal blandt andet bruges til at give mere plads til drive-in og gøre Brugsen mere synlig fra Juelsmindesiden, skriver Fredericia Dagblad.

I første omgang skal huset på grunden rives ned, og der skal plantes græs og sættes hegn op.

Ud over købet af nabogrunden har Brugsens bestyrelse også arbejdet på at gøre noget ved de to bygninger over for Brugsen på den anden side af Gludvej. Bestyrelsen har været i dialog med kommunen om at få revet de to bygninger ned med penge fra nedrivningspuljen.

Kolding: Discountkæden Rema 1000 og bagerkæden Lagkagehuset kan godt begynde at overveje, hvordan deres kommende butikker i Kolding skal se ud, skriver JydskeVestkysten.

Byrådet i Kolding Kommune har givet de to kæder lov til at etablere sig henholdsvis en discountbutik og en bagerbutik på Shell-grunden i Sydbanegade i Kolding.

Lokalplanen giver lov til at der opføres en 100 kvm stor Rema 1000-butik og et 530 kvm stort bageri med drive in og 800 kvm bolig på grunden.

Lokalplanforslaget har været i høring og der kom ingen indsigelser.

Børkop: Der er i alt ni millioner kroner på vej til udvidelser til skolerne i Vejle Kommune, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Englystskolen i Børkop er den skole der har fået det næsthøjeste beløb til investeringer, i alt 945.000 kroner, og pengene er nødvendige.

Skolen skal i gang med en total ombygning af biblioteket, skolens kerne, for at kunne leve op til de nye krav i den nye skolereform.

Lokalerne skal blandt deles op, og der skal laves tre zoner, hvor lærerne kan opholde sig, afhængig af, hvilke forhold de arbejder bedst under.

Til gengæld er opbygningen af biblioteket ikke problemfrit, da man ikke ved, hvor man placerer bøgerne under ombygningen.

REGION MIDTJYLLAND

THYBORØN: Hvis Lemvig Kommune godkender projektet vil kommunen i samarbejde med Thyborøn Havn forbedre forholdene for de sejlende turister i Limfjordens vestligste havn for 2,5 mio. kroner, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Projektet skal efter planen finansieres ved, at Thyborøn Havn spytter 1,5 mio. kroner i kassen, mens Lemvig Kommune finder de resterende penge.

Idéen er, at Den Røde Hals bygninger i Thyborøn skal forlænges, så der kan blive bedre bade- og toiletfaciliteter for sejlerne.

Hvis projektet går igennem den politiske behandling i byrådet i Lemvig, er det planen, at udbygningen af Den Røde Hal skal stå klar, når turistsæsonen i 2015 bliver skudt i gang.
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.094