23948sdkhjf

Køkkenproducent fortsætter fremgang

Vordingborg Køkkenet har omsat for 26 procent mere i 2013
Der er gang i salget af køkkener på Sydsjælland. Vordingborg Køkkenet har således en omsætningsfremgang på intet mindre end 26 procent i 2013, og lander på en omsætning på 327 mio. kroner. Bundlinjen var også rigtigt pæn med et overskud på 27 mio. kroner. før skat.

- Først og fremmest, så er vi positive mennesker som har den livsfilosofi, at vi skal kigge fremad og skabe udvikling. Al den negative snak om udkantsdanmark, kan vi ikke bruge til noget. Mit fokus ligger på at have den rigtige organisation, de rigtige produkter og ikke mindst de rigtige priser. Så viser historien at vi sagtens kan skabe en succes selv om hovedkontoret ikke ligger på Rådhuspladsen i København, siger virksomhedens adm. direktør, Hjalmar Hansen.

Dygtige indkøbere

De gode takter har da også resulteret i en overskudsgrad på hele 20,5 procent, og Hjalmar Hansen er heller ikke i tvivl om, hvorfor Vordingborg Køkkenet har succes.

- Vi respekterer, at danskeren under og efter finanskrisen er blevet en dygtigere og dygtigere indkøber. Og en dygtig indkøber gennemskuer hurtigt, hvor man får mest for pengene. Kigger vi på de tilgængelige markedsmålinger, så tager vi markedsandele fra mange af de andre full service kæder, og ikke mindst fra gør det selv-kæderne, siger Hjalmar Hansen

En kapitalkæde

Den sydsjællandske køkkenkæde er i modsætning til andre aktører på markedet en kapitalkæde, hvor al markedsdrivende viden og økonomi er samlet under ét tag i Vordingborg.

- Som det fremgår af regnskabet så har vi en meget stærk økonomi. Vores kunder er sikret komplet og kvalitetssikret levering af deres nye drømmekøkken. Det vægter danskeren højere og højere i købsøjeblikket, siger han.

Hjalmar Hansen er da også optimistisk i forhold til fremtiden.

- Jeg er sikker på, at vi står stærkere, når vi rammer nytår, end sidste gang vi ramte nytår. Vi har planer om nye butikker og markedsføringen kører på højeste blus med masser af gode tilbud netop nu. Så udsigten fra min stol er fantastisk, pointerer Hjalmar Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097