Boligjobordning lukker - igen
Ifølge byggeriets parter, så har Boligjobordningen skabt omkring 5.000 arbejdspladser, og det er vel slet ikke så dårligt, især ikke, når man dertil lægger sideeffekterne, blandt andet indsatsen mod sort arbejde.
Det virker ejendommeligt, at man nu vælger at skrotte den, og regeringens argument er, at det er arbejde, der alligevel vil blive udført, som med ordningen understøttes af fradrag. Men regnestykket er ikke lagt frem, og det kunne være interessant at se, hvordan man kan regne sig frem til, at der uden ordning ville være skabt 5.000 nye arbejdspladser.
Det kan godt være, at det går lidt bedre, og at erhvervsbyggeriet og boligbyggeriet, som det kom frem i går, er i fremgang. Men gælder det samme for det private byggeri?
Der er naturligvis sund fornuft i at fjerne en ordning, hvis den alligevel ikke har nogen gunstig effekt, men såfremt det er tilfældet, så det er nok også fordi man ikke har traget det fulde skridt med Boligjobordningen. Nemlig at koble den med grønne initiativer som energirenovering.
Der skal incitament til at få gang i energirenoveringen, og regeringen misser en enestående chance for at motivere private til at få noget gjort ved de utætte og gamle vinduer, utidssvarende isolering og meget andet, som kan reducere energiforbruget i vores bygningsmasse, som forbruger 40 procent af vores energi.
Man kunne faktisk få den kætterske tanke, at politikerne i regeringen sidder og gnider sig lidt i hænderne over de energiafgifter, der vil rulle ind i de kommende år - blandt andet fra utætte huse.
Det er for tidligt at annullere ordningen, især fordi mange håndværksvirksomheder i provinsen fortsat kæmper for at skaffe ordrer.
