Transportminister Magnus Heunicke (S) klipper snoren, når Vejdirektoratet fejrer udbygningen af Brande Omfartsvej til motorvej tirsdag den 27. maj.
Det nye motorvejsstykke lukker dermed et hul på syv km i Midtjyske Motorvej mellem Vejle og Herning.
Der har været fuldt tryk på arbejdet med udbygningen af Brande Omfartsvej til motorvejen siden begyndelsen af 2012, og nu kan trafikanterne køre på motorvej hele vejen fra Vejle til Herning, hvilket er fire måneder før planlagt.