Fyringer ender ofte i personlige kriser
Landets arbejdsgivere er ikke ordentligt rustet til at tage hånd om fyrede medarbejdere
For den fyrede lønmodtager kan det ligefrem betyde, at man bliver kastet ud i en personlig krise. Og landets arbejdsgivere er langt fra rustet til at tage ordentligt hånd om de fyrede medarbejdere.
- Arbejdsgiverne er meget nervøse for processen. Det er jo aldrig behageligt for dem. For lønmodtagerne bliver det derfor ofte oplevet som meget abrupt og uden ordentlig vejledning og opfølgning fra arbejdsgivers side, siger Gitte Hess, viceforretningsfører i 3Fs A-kasse.
Seks ud af ti
Hos 3F har man ikke tal på, hvor mange af forbundets medlemmer, der ender i en krise som følge af en fyring, men en undersøgelse foretaget af Krifa viser, at seks ud af ti ender i en krise efter en fyring. Undersøgelsen baserer sig på 1350 samtaler, som Krifas jobtrivselskonsulenter har haft med et bredt udsnit af danske lønmodtagere.
Høje tal
Gitte Hess synes, at tallene fra Krifa lyder høje:
- Jeg tror ikke nødvendigvis, de samme tal er gældende for vores medlemmer. For mange lønmodtagere, især i bygge- og anlægsbranchen, er der mange ansættelser, der er kortere varende. Men vi ved godt, at det er svært for mange at blive afskediget, og at det kan udløse en krise. Vi oplever, at det er værst for dem, der har et fast job og en familie, som de skal tage sig af, siger Gitte Hess, der understreger, at der i de nye overenskomster er indskrevet, at den fyrede får to timers løn for at gå til deres A-kasse eller fagforening for at søge hjælp.
- Vi oplever, at mange ringer til os, fordi de er blevet fyret. Og så tager vi altid en snak med dem, for det er et stort indgreb i et menneskes liv. Vores job er så at hjælpe folk i efteruddannelse eller oprette netværksgrupper, hvor de ledige kan hjælpe hinanden med jobsøgning og støtte, siger Gitte Hess.
