Fag under pres fra andrerådgivere
Landmåleruddannelsen skal have rystet det støvede image sig af, mener formanden for Den Danske Landinspektørforening
Men for landinspektører er virkeligheden, at de nærmest vader i jobtilbud, samtidig med at ledigheden inden for faget er røget helt ned på 0,6 procent.
En positiv situation for den enkelte landinspektør, men skidt for arbejdsmarkedet, hvor der nu reelt er ved at være mangel på landinspektører.
Derfor igangsatte Den Danske Landinspektørforening for nogle måneder siden en kampagne for at få flere til uddannelsen.
- Kampagnen skulle skabe større opmærksomhed om faget. Forhåbentlig vil flere unge søge ind, og de kan læse på Aalborg Universitet i enten Aalborg eller på universitetets afdeling i København. For lige nu kan vi simpelthen ikke mætte arbejdsmarkedet med det antal landinspektører, der efterspørges, siger Henning Elmstrøm, formand for Den Danske Landinspektørforening.
Kamp om unges gunst
Men hvad er der sket hen over sommeren?
- Vi kan desværre ikke se et markant udslag og præcis virkning af kampagnen. Derfor må vi se den som en langsigtet investering, siger Henning Elmstrøm til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han tilføjer, at kampen for at få flere unges opmærksomhed nu skal flyttes fra helsideannoncer til nettet, og fra store posters til gymnasierne, hvor de kommende studerende kan møde landinspektørerne.
- Billedet af faget skal ud i samfundet, for vi kunne afsætte mange flere til arbejdsmarkedet, hvis vi havde dem, siger Henning Elmstrøm, der fortæller, at uddannelsen lever helt op til den aktuelle uddannelsespolitik, hvis mål er at få de unge hurtigt igennem uddannelsen, et lavt frafald og hurtigt i job.
- Men det er en særskilt opgave at fastholde den faglige udvikling og forskningsmiljøer, når så få ønsker at søge ind og når konkurrencen er knivskarp. Derfor må vi intensivere arbejdet med en professionalisering af dataindsamling. Fremtidens opgaver ligger blandt andet i rådgivning, dataindsamling og dokumentering, siger formanden for Den Danske Landinspektørforening.
En hybriduddannelse
Landinspektørfaget er dog fortsat bredt og betegnes af nogen som en kombination af en ingeniør, en arkitekt og en jurist - samt en projektleder med flair for opmåling og dataindsamling.
Som landinspektør kan man specialisere sig inden for blandt andet digital kortlægning, herunder design af apps til geografiske løsninger, opmåling ved hjælp af gps og droner, byplanlægning og beskyttelse af naturområder samt ejendomsjura med rådgivning og mægling mellem naboer om, hvor skellet mellem ejendomme ligger.
Landinspektører bliver ansat i både det offentlige og i det private erhvervsliv, hvor der er mulighed for at blive selvstændig praktiserende landinspektør eller arbejde hos rådgivende ingeniørfirmaer eller forsyningsselskaber.
- De aktuelle årgange på landinspektørstudiet er små og kan dårligt dække den naturlige afgang på arbejdsmarkedet. Det kan føre til flaskehalsproblemer med åbenlys mangel på landinspektører, siger Henning Elmstrøm.
Hurtige ændringer
Fagets fremtid handler derfor om forandring.
“Faget er centralt placeret i løsning af tidstypiske og fremtidige problemer vedrørende arealanvendelse og formuefordeling vedrørende fast ejendom - overalt i verden. Internationalt kan det være jordreformer i ulande, rettigheder til boliger i verdens store hastigt voksende tropiske bysamfund, registrering af fast ejendom i tidligere østlande, de oprindelige folks rettigheder til land," skriver foreningen på sin hjemmeside.
Har kan man også læse, at fordi samfundets ændringer stiger i hastighed, fordres også flere landinspektører til at formidle de nødvendige ejendomsændringer.
Men landinspektører finder i dag også job i opgaver indenfor natur- og ejendomsforvaltning samt - som man også kan læse andre steder i dette temanummer - brug af moderne opmålings- og visualiseringsteknologi.
