Håndværkerfradrag er en billig omgang
For fradraget har i den grad vist sig at være en effektiv medicin mod sort arbejde og en effektiv jobskaber.
Nu viser fradraget sig også at have været en billig omgang. I 2013 var den direkte effekt på statsfinanserne 1,6 mia. kroner, hvilket nogenlunde svarer til det beløb, regeringen vil give SF og Enhedslisten til at "lege" med, hvis de indgår en finanslov med regeringen.
Hertil kommer, at den reelle udgift på statsfinanserne er langt mindre, fordi fradraget mindsker det sorte arbejde og dermed giver staten flere moms- og skatteindtægter.
Det er en meget populær ordning, regeringen agter at fjerne. I 2013 gjorde næsten 554.000 danskere brug af fradraget, og af disse var de fleste ganske almindelige mennesker med ganske almindelige indkomster. Lige præcis den målgruppe, der måske i stedet ville vælge at gøre tingene selv eller få det udført sort.
Kun 38.000 personer havde en årsindkomst på over 700.000 kroner, hvilket fik den tidligere skatteminister Morten Østergaard (R) til at hævde, at fradraget benyttes mest af de velhavende. At en minister bevæger sig ud i en så grov omskrivning af virkeligheden, må vist tages som udtryk for, at modstanden mod håndværkerfradraget mest er ideologisk begrundet og ikke baseret på sund fornuft.
Set fra byggeriets side er der lagt op til intet mindre end en beskæftigelsesmæssig katastrofe.
Alene i malerfaget er 1.000 arbejdspladser afhængige af fradraget, og for byggeriet som helhed taler vi om 5.000 ansatte.
Det kunne man måske leve med, hvis der igen kom gang i dansk økonomi og i byggeriet. Men det er ingenlunde tilfældet.
Tværtimod bliver udsigten til større vækstrater igen og igen skudt længere ud i horisonten.
Jeg kan kun undre mig over, at et ansvarligt parti som Socialdemokraterne i den grad er parat til at spille hasard med byggeriets beskæftigelse.
“Jeg kan kun undre mig over, at et ansvarligt parti som Socialdemokraterne i den grad er parat til at spille hasard med byggeriets beskæftigelse."
