Mens antallet af ulykker falder på de danske arbejdspladser, stiger antallet af ulykker i byggeriet fortsat. Det viser en ny undersøgelse fra DA.
- Det er bekymrende beymrende, at byggepladserne fortsat har problemer med sikkerheden, siger Ulrik Spannow, der er arbejdsmiljøkonsulent hos byggefagforeningerne i BAT-kartellet.
Ulrik Spannow mener, at der er behov for et skærpet fokus på sikkerheden i byggeriet i alle led.
- Bygherren skal tage ansvar og firmaerne skal tage ansvar. Man skal også huske at tage hånd om de nyansatte og sørge for, at de bliver instrueret, anfører arbejdsmiljøkonsulent hos BAT-kartellet.
Arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri Mette Møller Nielsen er enig.
- Arbejdsmiljøet skal tænkes ind allerede i projekteringer, så bygherren er sit ansvar bevidst i forhold til arbejdsmiljø, siger Mette Møller Nielsen til Fagbladet 3F