23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

CYKELSTIER - HOLSTEBRO: Holstebro Kommune har afsat én mio. kroner til renovering af cykelstier i midtbyen, og nu foreslår Teknik og Miljø, at midlerne frigives til renovering af en del af cykelstierne langs Døesvej og Thorsvej. Der er flere steder store stentab, revner og lunker. Stierne bærer flere steder præg af opgravninger.

REGION SJÆLLAND

TRAFIKSIKRING - LEJRE: I budget 2014 har Lejre Kommune samlet afsat en anlægsbevilling på 3.166.000 kroner til trafiksikkerhedsprojekter. Administrationen anbefaler, at disse midler frigives og benyttes til at forbedre sikkerheden og trygheden på skoleveje – primært i områderne omkring skolerne.

Udvalget for Teknik & Miljø besluttede på deres møde forleden at bakke op om anbefalingen.

REGION HOVEDSTADEN

SPILDEVAND - HALSNÆS: Tillæg 6 til Spildevandsplan 2011-2021, der handler om nedlæggelse af Ølsted renseanlæg og etablering af afskærende ledning til Melby Renseanlæg, er på vej mod endelig vedtagelse. Baggrunden for nedlæggelsen er, at Ølsted Renseanlæg er nedslidt og reelt står til nedrivning.

Ledningssystemet i Frederiksværk By er overbelastet og for at aflaste ledningssystemet i Frederiksværk by, bliver eksisterende pumpestation ved Hillerødvej ombygget med tilslutning til den afskærende ledning mellem Ølsted og Melby, så en del af det vand, der i dag ledes gennem byen, i fremtiden ledes uden om byen i den afskærende ledning.

Planen angiver generelle rammer, som skal følges op af skitse- og detailprojekter for fastlæggelse af dimensioner og ledningsføringer.

TRAFIK - HØRSHOLM: Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gøres en indsats for at forbedre trafiksikkerheden på kommunens landeveje. Den næste vej, der skal forbedres, er Stumpedyssevej. Her skal der gennemføres en trafiksanering inden for byzonen.

Det ligger endnu ikke fast, hvad trafiksaneringen mere præcist skal indeholde. Et forslag til fredeliggørelsen er under udarbejdelse hos rådgivningsfirmaet Rambøll. Imens er forarbejdet til projektet igangsat, da vejen er ved at blive detailopmålt af et landmålerfirma.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094