Husk nu kædeansvar i finansloven
Indførelsen af dette kædeansvar i Danmark bør efter BAT’s opfattelse ske inden valget. Otte EU-lande har allerede kædeansvar, det samme har Norge.
Men mere interessant i en dansk sammenhæng, så har en række kommuner og regioner allerede vedtaget og indført kædeansvar i deres udbud og i de kontrakter, der indgås med udførende entreprenør. Mange flere kommuner er undervejs med lignende bestemmelser. Det er således kun regeringstoppen, der ser tøvende til.
Håndhævelsesdirektivets krav til et kædeansvar er ikke særlig vidtgående, og det er et minimumsdirektiv. Imidlertid er EU’s retstilstand på området meget mere vidtgående end direktivets minimumsbestemmelser. Det samme gælder for de former for kædeansvar, som kommuner og regioner allerede har indført.
I Wolff og Müller-dommen har EU Domstolen tilkendegivet, at det tyske kædeansvar ikke er i strid med EU’s traktatgrundlag. Den tyske kædeansvarsordning er den mest vidtgående blandt de otte EU-lande, som har kædeansvar. I Tyskland har hovedentreprenøren ansvaret for alle led i kæden og derfor ansvar i forhold til alle underentreprenørers forsømmelser. Vi skal lade os inspirere af den tyske model, når vi alligevel skal indføre kædeansvar i Danmark.
Det er vigtigt, at en ordning gøres så let og lidt bureaukratisk som mulig, og dybest set handler det jo om en forudgående sorteringsmekanisme. Desuden at de virksomheder, der opererer inden for bygge- og anlægsbranchen, og som påtager sig opgaverne som hovedentreprenører, også påtager sig ansvaret for, at hele opgaven løses efter de gældende regler, love og aftaler.
Igennem de seneste 15 år har vi oplevet, at mange lønmodtagere inden for bygge- og anlægsbranchen snydes for deres løn, pension, feriepenge, SH og overtidsbetaling af den virksomhed, de er ansat i. Typisk er disse virksomheder et enkelt led i en værdikæde af underentrepriser, som udgår fra hovedentreprenøren og i nogle tilfælde helt ned til "arme/ben"-virksomheder.
Et krav om kædeansvar skal kunne gøres gældende fra det tidspunkt, hvor lønnen skulle være udbetalt, eller hvor skat, moms m.v. skulle være indbetalt til de offentlige myndigheder.
I mange tilfælde, når det gælder manglende "løn", vil det dog som regel komme an på en afgørelse i det fagretlige system. Her opgøres størrelsen af den enkelte arbejdstagers tilgodehavende. Det er selvfølgelig i de tilfælde, hvor der er sket et brud på overenskomsten. Bod tilkendt et forbund for brud på overenskomsten, skal naturligvis også indeholdes i kædeansvaret.
En hovedentreprenør, som er idømt kædeansvar, kan gøre regres imod andre led i kæden og især imod den underentreprenør, som har forårsaget udløsningen af kædeansvaret.
Også det offentlige snydes for penge. Moms og indkomstskat er de to mest tydelige, og derfor indførte Folketinget også en lovgivning, som gav os den omvendte moms for udstationerende virksomheder. Man kan således sige, at den omvendte moms er et forudgående kædeansvar.
Også i overenskomsterne, med eksempelvis Dansk Byggeri, er der et kædeansvar for ikke udbetalte feriepenge. Hvis en virksomhed ikke har udbetalt feriepenge, så kan forbundet, på medlemmernes vegne, hente dem i virksomhedens arbejdsgiverorganisation.
Her er der altså tale om, at medlemsvirksomhederne i Dansk Byggeri indgår i et kollektivt kædeansvar i forhold til den enkelte virksomheds feriepengeforpligtigelse. Lønmodtagernes Garantifond er en anden sådan kollektiv kædeansvarsordning mellem alle danske virksomheder.
Det er ikke et ukendt fænomen i byggeriet, at det øverste led i en entreprisekæde, hovedentreprenøren, har ansvaret overfor kunden i forhold til, at byggeriet eller opgaven leveres til tiden, i den aftalte kvalitet og til den aftalte pris. Der har man allerede påtaget sig kædeansvaret for eventuelle underentreprenørers svigt, forsømmelser og dårligt udført arbejde.
For at få ryddet op i en branche, som bliver mere og mere betændt, hvor snyd, svindel og bedrag er blevet systematiseret, skal der straks indføres et kædeansvar inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark.
“Det er ikke et ukendt fænomen i byggeriet, at det øverste led i en entreprisekæde, hovedentreprenøren, har ansvaret over for kunden i forhold til, at byggeriet eller opgaven leveres til tiden, i den aftalte kvalitet og til den aftalte pris."
