Landets kirker i helt nye rammer
Kirker i byerne og forstaderne rummer de største potentialer for at kunne omdannes til nye formål
Spørgsmålet er blevet aktuelt i København, hvor fire kirker er lukket og yderligere to er indstillet til lukning. Også i resten af landet kan kirkelukninger med tiden blive aktuelle, om end kirkeminister Marianne Jelved (R) for nylig har givet udtryk for, at tiden ikke er inde endnu.
Men selvom de kirkelige handlinger forsvinder, kan kirkebygningerne stadig bruges som ramme om nye aktiviteter og fællesskaber – og det er især bykirker og forstadskirker, som har potentiale. Sådan lyder én af konklusionerne i rapporten “Ny brug af danske kirkebygninger", som Realdania og Kirkefondet netop har lanceret.
Sikre bygningerne
Rapporten belyser muligheder og udfordringer for at genanvende lukkede kirker til nye formål.
Derudover opridser idékataloget en række forslag til, hvordan seks konkrete, lukkede eller lukningsindstillede kirker i København kan genanvendes – for eksempel til kulturelle aktiviteter, idræt eller socialt arbejde.
- Kirkebygningerne er vigtige markører i det danske kulturlandskab, og det skal de blive ved med at være. Der kan være et stort potentiale i at genanvende kirkebygningerne, men rapporten viser også, at både drift og anlægsomkostninger kan udfordre den bæredygtige genanvendelse af kirkebygningerne til nye formål, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.
Største potentiale
Rapporten inddeler de danske kirker i fire typer: landsbykirker, pragtkirker, bykirker og forstadskirker, og konklusionen er, at det primært er de to sidste kategorier, der reelt kan indrettes til nye formål.
Hele to tredjedele - eller cirka 1.700 af landets godt 2.400 kirker – er landsbykirker og vanskelige at omdanne til nye funktioner – blandt andet fordi de automatisk fredes ved lukning, fordi de ligger omgivet af en kirkegård og typisk er placeret i tyndt befolkede områder.
Til gengæld rummer bykirker og forstadskirker et stort potentiale: Bykirkerne, fordi de ligger centralt i byerne og ofte rummer smukke, højloftede rum, som gør dem attraktive for nye brugere. Forstadskirkerne, fordi de bedre kan tåle at blive bygget om end andre typer af kirker.
De københavnske kirkelukninger sker som svar på folkekirkens udfordringer med faldende medlemstal og indtægter. Men når kirker lukker, er det for at andre kan blomstre, pointerer generalsekretær i Kirkefondet, Henrik Bundgaard Nielsen:
- Når kirker lukker, er det for at andre kan leve videre - og efterfølgende kan de lukkede københavnske kirkers bygninger fortsætte på nye måder. I Kirkefondet ser vi gerne, at de tidligere kirker kan være ramme om for eksempel socialt hjælpearbejde eller kulturelle aktiviteter. Der er rundt om i mange af landets kirker, sognegårde og menighedslokaler et væld af forskellige aktiviteter, hvilket viser, at kirken fortsat har stor opbakning i befolkningen og en vigtig rolle at spille.
