Huspriserne fortsætter opad
Boligsalg: Fra december til januar steg priserne på enfamiliehuse med 1,4 procent og på ejerlejligheder med 1,0 procent på landsplan. Sammenholdes gennemsnittet for november-januar med de foregående tre måneder var der prisfald på en-familiehuse på 1,0 procent, mens ejerlejligheder steg med 0,7 procent. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Den gennemsnitlige salgspris var 1.852.000 kroner for enfamiliehuse og 1.825.000 kroner for ejerlejligheder.