23948sdkhjf

Kommune overvejer funktionskontrakt

Guldborgsund Kommune overvejer at indgå i en funktionskontrakt for at komme noget af vedligeholdelsesefterslæbet til livs
De 1.400 km vej, som Guldborgsund Kommune råder over, har et akut vedligeholdelsesefterslæb på 60 mio. kroner, viser den seneste tilstandsvurdering. Nu overvejer kommunen at anvende funktionskontrakter til at indhente efterslæbet.

I morgen torsdag skal kommunens økonomiudvalg kigge på, om en funktionskontrakt på vejområdet kunne være relevant for Guldborgsund.

- Sagen er sat på som en drøftelsessag. Formålet er i sidste ende at få så meget asfalt for pengene som muligt, siger borgmester John Brædder, som er medlem af Guldborgsundlisten. Han har ikke flere kommentarer til sagen, før den er blevet drøftet i udvalget.

23 millioner om året

I sagsfremstillingen, som kommunen har udarbejdet til politikerne, står, at forventningen ved et funktionsudbud er, at man med et udbud af en kontrakt med en varighed på 15-20 år kan opnå lavere priser, end de priser, man får på nuværende tidspunkt med udbud cirka hvert andet år. Desuden påpeger kommunen, at man med et funktionsudbud opnår hurtige og synlige forbedringer af vejene. I øjeblikket har Guldborgsund Kommune afsat 23 mio. kroner om året til asfalt. Af dem går 18 mio. kroner til slidlag og fem mio. kroner til at lappe huller i asfalten.

Nogle af de spørgsmål, som økonomiudvalget skal drøfte, er, hvor stor en del af vejnettet, der eventuelt skal indgå i funktionskontrakten, og hvilken tilstand man vil kræve, at vejene skal have under kontraktperioden.

Inspireret af naboer

Hvis Guldborgsund vælger at udbyde noget af vejnettet i en funktionskontrakt, går kommunen i sine naboers fodspor.

Nabokommunerne Vordingborg og Lolland kommuner har nemlig begge udbudt en del af deres vejnet i funktionskontrakter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094