23948sdkhjf

Hastigheder falder over hele landet

Trafikanterne løfter i stigende grad foden fra speederen, viser nyt barometer
På det danske vejnet er hastigheden faldet stort set alle steder. Det viser de seneste tal fra Vejdirektoratets Hastighedsbarometer.

Især har vi løftet foden fra speederen på landevejene. Her har Vejdirektoratet målt de laveste hastigheder, siden Hastighedsbarometeret blev oprettet i 2003.

På landeveje ligger gennemsnitshastigheden på øerne på cirka 81 km/t og i Jylland på cirka 85 km/t, stadig en del over den tilladte hastighed, men cirka to km/t lavere end for fem år siden. Også i de store byer kører vi lidt langsommere.

På motorveje med tilladt hastighed med 130 km/t ligger den gennemsnitlige hastighed på omkring 120 km/t.

Eneste vejtype, der skiller sig ud fra tendensen, er motorveje med tilladt hastighed på 110 km/t. Her kører vi lige så hurtigt, som vi plejer, med en gennemsnitshastighed på omkring 117 km/t, hvilket er væsentlig mere end den tilladte hastighed.

Færre ulykker

Udviklingen glæder afdelingsleder Kasper Rosenstand fra Vejdirektoratet, eftersom lavere fart er lig med færre ulykker.

- Vi ved fra trafiksikkerhedsundersøgelser, at farten dræber. Derfor er det glædeligt, når vi kan se på tallene fra Hastighedsbarometeret, at lidt færre bilister overtræder de tilladte hastigheder. For når vi sætter farten ned, så betyder det færre alvorlige ulykker, siger Kasper Rosenstand.

Han understreger dog, at der stadig er plads til forbedringer ude på vejene.

- Hvis man dykker ned i statistikken, ser man, at der stadig er en del bilister, der kører hurtigere, end de må. Og derfor er der stadig et vist potentiale til forbedring ude på vejene, siger Kasper Rosenstand.

Det er svært at give en entydig forklaring på, hvorfor trafikanterne er begyndt at køre lidt langsommere. Men blandt årsagerne kan være stigende brændstofpriser, flere mindre biler samt diverse kampagneindsatser, som for eksempel kampagnen fra 2013 “Sænk Farten – en lille smule betyder en hel del".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11