Det børsnoterede ejendomsselskab, TK Development, realiserede et resultat efter skat på 27,0 mio. kr. i 2011 mod 73,6 mio. kr. året før.
Set i forhold til virksomhedens resultatforventning fra årets start til et resultat efter skat i 2011/12 i niveauet 100 mio. kr. er det realiserede resultat skuffende. konstaterer TK Development i en fondsbørsmeddelelse. Men set i lyset af markedssituationen for ejendomsbranchen og den voldsomme uro på de finansielle markeder hen over sommeren og efteråret 2011 anser ledelsen årets resultat for acceptabelt.
Koncernens egenkapital udgør pr. 31. januar 2012 1,876 mia. kr., svarende til en soliditet på 40,4 procent.