23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

No-dig’ere sætter kursen mod Madrid

Den internationale no-dig branche mødes til konference og udstilling

Der er enkelte svenskere og nordmænd iblandt. Men hovedparten er danskere, når en delegation på 26 no-dig folk fra SSTT – Scandinavian Society for Trenchless Technology – sætter kursen mod den spanske hovedstad. Ikke for at møde Real Madrid, men for at møde no-dig kolleger fra resten af verden ved International No-Dig fra 13. til 15. oktober.

Internationalt træf

Den internationale organisation ISTT kalder til international konference og udstilling hvert år. Geografisk veksles mellem de forskellige kontinenter, og derfor er det en kærkommen lejlighed for de skandinaviske no-dig’ere, at arrangementet i år finder sted i Madrid.

- Sidste år var International No-Dig i Sydney i Australien og forrige år i Sao Paulo i Brasilien. De lange rejser begrænser naturligvis den danske deltagelse. Så det er dejligt, at så mange benytter lejligheden til at være med i Madrid, konstaterer Tina Juul Madsen hos SSTT Skandinavien.

Masser af dansk

Der bliver mere dansk end konference- og udstillingsgæsterne. Dels står entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S på udstillerlisten. Og dels får no-dig-folket fra hele verden lejlighed til at høre ikke færre end tre danske indlæg på konferencen. Ingeniør Linne Lauesen fra Svendborg Vand og Affald samt repræsentanter for Aarhus Vand samt Per Aarsleff A/S bliver de danske islæt på talerstolen.

Arrangementet i Madrid er no-dig branchens årlige lejlighed til at få præsenteret de nyeste teknologier og produkter samlet ét sted. Det er 32. gang, de opgravningsfrie mødes til konference og udstilling på verdensplan.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.111|