Claus Frydenborg Hansen er tiltrådt som salgschef hos STM Vinduer A/S, der dermed understreger sin udmelding om fortsat vækst på top- og bundlinjen.
Han har senest været salgschef hos Optimera og var i perioden 2000-2012 ejer og leder af Tommerup Trælasthandel, der nu er overtaget af Stark.
Claus Frydenborg Hansen skal med sit store branchekendskab og STM Vinduers salgsorganisation i ryggen fortsætte positioneringen af virksomheden over for den professionelle byggeindustri - som leverandøren af konkurrencedygtige kvalitetsløsninger inden for døre og vinduer.