23948sdkhjf

Mister jobbet efter udlicitering

Udliciteringen af Svendborg Kommunes entreprenørafdeling er endt i afskedigelsen af syv medarbejdere
Der gik ikke mange dage, efter at Skælskør Anlægsgartnere - nu Hededanmark - overtog arbejdet med at pleje de grønne arealer i Svendborg, før Svendborg Kommune måtte i gang med at skrive fyresedler.

Det blev forleden til i alt syv fyresedler, og det betyder at der bliver færre til at passe Svendborg Kommunes grønne arealer.

Fyringerne har hele tiden været frygtet, og fra kommunens entreprenørafdelings side har man i hele forløbet været modstandere af udliciteringen, blandt andet for man vidste, at der nok ikke ville blive plads til at flytte alle over i den virksomhedsoverdragelse, af entreprenørafdelingens folk, som har fundet sted.

En flyttes over

En af de syv, en økonomimedarbejder, er ifølge Fyns Amts Avis blevet overflyttet til Viborg-afdelingen i Hededanmark-koncernen.

Når de afskedigede medarbejdere skal forlade deres arbejde, er det ifølge avisen deres egen “arbejdsgiver" der faktisk skal tage imod dem, idet formanden for teknik- og miljøudvalget Flemming Madsen (S) i det daglige er faglig konsulent i fagforbundet 3F, der skal varetage deres interesser.

Vil forringe service

Over for Fyns Amts Avis erklærer han, at han også er sikker på, at udliciteringen vil betyde en forringelse af serviceniveauet.

Der har været lang ballade om den pågældende udlicitering, og netop formanden, Flemming Madsen, har været mod at gennemføre den og har forsøgt at få den annulleret.

Men der har i kommunens eget bud været så mange graverende regnfejl, at det endte med, at Skælskør Anlægsgartner var billigst.

Desuden har hele processen været en dyr affære, og derfor valgte man til sidst at gennemføre udliciteringen, ikke mindst også tilskyndet af det faktum, at Hededanmark ville søge økonomisk kompensation, såfremt de blev vraget, selvom de reelt var de billigste.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11