Stålfibre kan reducere armeringen i broer
Bæredygtighed, kvalitet, arbejdsmiljø og produktivitet er i fokus i Innovationskonsortiet for stålfiberbeton, hvor der lige nu gennemføres to demonstrationsprojekter i forbindelse med ny omfartsvej ved Slagelse
To af disse – en bro og en tunnel – har Stålfiberbeton-konsortiet på Teknologisk Institut fået tildelt til at demonstrere nye muligheder med stålfiberbeton.
En af idéerne med at anvende stålfiberbeton er, at man kan erstatte en del af den traditionelle armering som både er dyr og arbejdsmæssigt tung.
- Almindelig armering består af jern, som er tungt og vanskeligt at håndtere. Som det ser ud i dag, findes der rigtig meget armeringsjern på en almindelig byggeplads, og hvis man kan reducere bare 10-20 procent af det, så er der rigtig store besparelser at hente både økonomisk, CO2- og arbejdsmiljømæssigt, forklarer projektleder Lars Nyholm Thrane, som er projektleder for projektet og til daglig arbejder på Teknologisk Institut, Beton.
En milepæl
Sammen med Vejdirektoratet har Innovationskonsortiet fundet to projekter i forbindelse med den nye omfartsvej ved Slagelse, som skal være færdigt i 2013.
- Det vi konkret ser på er en tunnel og en bro, hvor vi har kigget på design og optimal udnyttelse af stålfibre og de økonomiske, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige fordele som følger, når man udskifter dele af den traditionelle armering med stålfiber, forklarer Lars Nyholm Thrane.
Stålfiberbeton er kendetegnet ved at kunne optage trækspændinger, efter betonen er begyndt at revne. Dermed kan stålfiberbeton optage en del af trækspændingerne i konstruktionen, hvormed den traditionelle armering kan reduceres.
Konsortiet arbejder især med at undersøge, hvor stålfibrene gør mest gavn. Til broen er der blandt andet fokus på forankringszonen, hvor broerne spændes op og bliver efterspændt.
- Der skal optages mange kræfter, hvor man spænder op, og det er typisk et sted, hvor der er jernstænger overalt, hvilket er både kompliceret at støbe ud og dyrt at lave, forklarer Lars Nyholm Thrane og uddyber.
- Hvis man kan erstatte noget af armeringen i forankringszonen, med stålfibre, så har man virkelig nået en milepæl inden for brobygning. Og det er noget af det vi har fokus på i projektet.
Prøvestøbninger
Tunnelen udføres i juni og efter sommerferien, og i den forbindelse har konsortiet allerede nu gennemført flere prøvestøbninger.
- Lige før påske støbte vi tre store vægge - alle med den samme skrå hældning, som tunnelen skal have. Væggene er udsnit af tunnelen, som skal være 30 meter. Den ene væg er 10 meter lang og halvanden meter høj, og de sidste to vægge er kortere men i fuld højde, fortæller Lars Nyholm Thrane.
Prøvestøbningerne står hos Unicon i Slagelse, som har stået for at producere stålfiberbetonen, og MT Højgaard har været ansvarlige for forme, udstøbning mv.
Bygherrer søges
Stålfiberbetonkonsortiet bygger videre på et tidligere Innovationskonsortium, SCC-konsortiet, hvor omdrejningspunktet var selvkompakterende beton.
SCC-konsortiet blev afsluttet i 2007 med et demonstrationsprojekt, hvor man byggede Danmarks første vejbro i selvkompakterende beton. I Stålfiberbetonkonsortiet bruger man også selvkompakterende beton, men nu med stålfibre.
Ifølge Lars Nyholm Thrane, arbejder konsortiet også med stålfiberarmeret beton til præfabrikerede broer. I fremtiden er det muligt, at netop præfabrikerede broer, sådan som man for eksempel ser det i andre lande, bliver mere almindelige i Danmark. I udlandet er det helt almindeligt, at en præfabrikeret bro sættes op natten over, så den forstyrrer trafikken mindst muligt.
- Præfabrikerede broer er noget af det nye, som kommer, og der eksisterer ikke mange eksempler på den slags broer herhjemme. Derfor leder vi lige nu efter bygherrer som vil afprøve præfabrikerede broelementer, for eksempel forspændte præfabrikerede stålfiberbeton bjælker, siger Lars Nyholm Thrane og tilføjer, at det kan være både små stibroer og vejbroer.
Konsortiet leder også efter bygherrer, som vil arbejde med præfabrikerede løsninger med højstyrkebeton.
