København øger sine anlægsinvesteringer

Flere nye københavnske skatteborgere og et mindre økonomisk forbrug i 2013 har gjort det muligt for Københavns Kommune at investere overskuddet i 2013 i øgede investeringer på bygge- og anlægsområdet.

En bred politisk aftale medfører anlægsinvesteringer på 743 mio. kroner. Det skaber skønsmæssigt cirka 890 job.

De 743 mio. kroner skal lægges til de 11,7 mia. kroner, som Københavns Kommune allerede har planlagt anlægsinvesteringer for i perioden 2014–2017.

- Vi investerer massivt i København, og det skaber næsten 15.000 job over de kommende fire år. Der er også hårdt brug for investeringer i en by, som forventes at vokse med 100.000 mennesker frem til 2025. Vi skal have en by med høj livskvalitet og vi skal kunne konkurrere om job og arbejdspladser med Hamburg, München og Stockholm, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Det er ikke mindst idræts- og kulturområdet, der begunstiges med aftalen. Det betyder blandt andet nye kunstgræsbaner, renovering af en sportshal og genopretning af Valby Stadion og Sundby Stadion samt et helt nyt kulturhus på Østerbro. Der er også penge til nye cykelstier, færdiggørelse af Nordhavnsvej og færdiggørelse af Inderhavnsbroen og kanalbroerne og yderligere skolerenoveringsindsats.

Med aftalen bliver der også skabt mulighed for at bygge flere almene boliger.

Der afsættes således 75 mio. kroner i 2014 til grundkapital til 585 nye almene boliger, hvoraf de 485 er små ungdomsboliger på omkring 35 kvm, mens resten er familieboliger.

Siden 2011 har Københavns Kommune sat penge af til 2.755 almene boliger – heraf 1.000 ungdomsboliger.

Frank Jensens mål er at få opført i alt 9.000 almene boliger frem mod 2025.

- Det er ikke mindst de unge, som søger mod København, så derfor skal vi selvfølgelig satse på boliger, som er til at betale for de unge, siger Frank Jensen.

Ifølge overborgmesteren er timingen af byggeriet helt rigtig. Dels fordi byggeri af almene boliger skaber mange job. Og dels fordi man nu får mere for pengene, så huslejen for beboerne ender på et mere rimeligt niveau. Det er ikke mindst nedsættelsen af det kommunale grundkapitalindskud fra 14 til 10 procent, der gør det muligt at sætte mere byggeri i gang for de samme penge.