23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Der er brug for et register

Det er svært at danne sig et overblik over virksomheder med DS/EN 1090-certificering. Derfor opretter DS Håndværk & Industri nu et register.
Annonce

De virksomheder, der udfører smedearbejde i stål til byggeriet, skal fra første juli være certificeret efter DS/EN 1090-1. Det er den projekterende, der skal sikre sig, at arbejdet bliver udført med certificeringen.

Men det kan være svært at finde ud af, om en virksomhed er certificeret, da man ikke kan slå det op noget offcielt sted. Det betyder også, at det er stort set umuligt at finde ud af, præcis hvor mange danske virksomheder, der har opnået den nødvendige certificering.

Annonce

Men Jens Krogsgaard, der er industrikonsulent hos DS Industri & Håndværk, er i disse dage ved at lancere et register, der kommer til at ligge på DS Håndværk & Industris hjemmeside.

- Det vil jo komme dem, der skal bruge stål til en byggesag til gode, for så kan de se ét sted, hvilke virksomheder, der er certificeret, siger Jens Krogsgaard.

Ingen planer

Hos Energistyrelsen, der står for overholdelse af reglerne om, at stål er CE-mærket, har man ingen planer om at stille krav om, at virksomhederne skal lade sig indgå i et register, hvor alle kan se, at de er certificerede.

Annonce

- Det ligger ikke i lovgivningen, at der skal være sådan et register. Men jeg kan sagtnes forstå, at der er et ønske om at få et overblik over, hvem der er certificerede, siger Bruno Philipson, der er teamleder for markedsovervågning af byggevarer hos Energistyrelsen.

Hos Dansk Byggeri kalder branchedirektør Per Thomas Dahl fra Danske Byggematerialer idéen om et national register for "sympatisk".

Annonce

- Men mange ting bliver hurtigt forældet på internettet, og man skal også være sikre på, at registeret er opdateret. Jeg synes, man skal lægge energien i, at standarden bliver implementeret, siger Per Thomas Dahl og påpeger, at dygtige indkøbere alligevel nok skal finde frem til, om en virksomhed er certificret eller ej.

- Google og andre søgemaskiner overhaler jo den slags databaser, siger han.

Annonce

Han medgiver dog, at der for nogle virksomheder kan være en god markedsføringsværdi i, at man kan findes i sådan en database:

- Men jeg synes stadig, at markedskrafterne selv skal styre det her.

Man kan henvende sig til Jens Krogsgaard, hvis man er certificeret og vil i registeret.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|