23948sdkhjf

Virksomheder overlever

Det går den rigtige vej med sundhedstilstanden i de danske virksomheder. Det viser de seneste konkurstal, der viser det laveste antal konkurser i en enkelt måned i hele syv år.

Det har i sandhed også været et veritabelt blodbad i Skifteretten, og blodrøde tal har kostet en masse virksomheder livet. Herunder en længere række af velrenommerede gamle virksomheder med store kompetencer, og det er synd.

Når sundheden i den overlevende del af branchen så er stigende, er det jo blandt andet på bekostning af alle dem, der nu er væk, for det er jo den enes død, den andens brød.

Det betyder, at der er mere arbejde, og ikke mindst formentligt også lidt bedre priser til de overlevende. Samtidig har alle i branchen måttet tilpasse sig nye tider, og der er en sund øvelse i at få regnskabet til at gå i plus på et “tidligere" tidspunkt end tidligere, hvor der var flere omkostninger at tjene penge hjem til. Derfor ser vi også nu nogle bedre regnskaber med bundlinier der i mange tilfælde er ganske præsentable.

Når så dertil kommer en fornuftig og behersket lønudvikling, ja så stiger produktiviteten og ikke mindst konkurrenceevnen. Og så bliver det rigtigt interessant, for så er der muligheder for at hente markedsandele hjem til butikken, både her til lands og udefra. Det er vejen til den vækst, vi alle håber på, og statsministeren regner med. Hun kan nemlig ikke undvære nogle procent i vækst, for hun har disponeret pengene i den offentlige sektor og i fagbevægelsen, så væksten skál komme - ellers hænger statsregnskabet ikke sammen.

Og det er netop, når det går godt, at man skal holde igen med at øge udgifterne. Ganske vist kan det blive nødvendigt med nogle kapacitetsomkostninger, men det er vigtigt, at der går så lang tid mellem en øget efterspørgsel og øgede omkostninger som muligt. For lige præcis i det spillerum er der mulighed for at konsolidere virksomheden lidt, hvis det mod al forventning skulle gå den anden vej igen.

Samtidig skal mulighederne jo også udnyttes, og virksomhedens vækstpotentiale tilgodeses.

Hvem sagde, at det skulle være let?
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079