Jøma Lift Teknik A/S styrker salget af Genie
Til distriktet Sydjylland og Fyn er ansat 50-årige Mogens Mogensen, der er bosiddende i Christiansfeld og de seneste 25 år har været salgskonsulent hos Würth. Her har han blandt andet betjent kunder i maskinbranchen.
Som salgskonsulent til Nordjylland og Aarhus er ansat Thomas Møller Pedersen, 38 år og bosat i Dronninglund. Han har solid erfaring med materiel til byggeriet fra 10 år i udlejningsbranchen. Han kommer fra en stilling som indkøber hos Bladt Industries i Aalborg.