23948sdkhjf

Brug en milliard på nedrivning

Tal fra kommunerne viser, at der i dag står godt og vel 10.000 faldefærdige boliger og venter på at blive revet ned. Derfor opfordrer Dansk Byggeri nu regeringen til at videreføre intentionerne med den midlertidige nedrivningspulje fra 2010 og 2011.

Dansk Byggeri vurderer, at det koster cirka 100.000 kr. at rive et hus ned og bortskaffe materialerne. Det betyder, at det vil koste i omegnen af én mia. kroner at fjerne de 10.000 huse, som kommunerne ønsker at slippe af med.

- Puljen skal være midlertidig, da pointen er at eliminere et strukturelt opstået problem. I 2010 og 2011 kom der flere ansøgninger, end der var afsat penge til, og derfor må vi have arbejdet gjort færdigt. Vi foreslår derfor, at der afsættes 250 mio. kr. på finansloven de næste fire år, så det akutte behov for at få nedrevet de faldefærdige og beskæmmende huse bliver imødekommet, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius

Dansk Byggeri foreslår samtidig, at man med bevarelse af nedrivningspuljen udnytter muligheden for at sikre, at både miljø og arbejdsmiljø tilgodeses. Det indebærer, at de klare miljømæssige retningslinjer, der gælder for nedrivningsaktiviteter i staten, også gælder for kommunerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094