Danske rådgivere tøver i øst
Et sanktionsramt og politisk turbulent Rusland kan måske om kort tid mærke, at danske rådgivervirksomheder tøver med at kaste sig ud i nye eventyr i øst
To store spillere på rådgivermarkedet, Niras og Rambøll, udviser imidlertid en fortsat pragmatisk tilgang til at arbejde i Putins Rusland.
Mogens Møller, regionsdirektør i Niras, siger til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at virksomheden meget konsekvent har satset på at arbejde på konceptniveau, således også med rådgivningsopgaven på Gasproms tv-selskab i det centrale Moskva - et projekt, der nu har strukket sig over mere end fem år og som kun lige er kommet op over jorden.
- Vi leverer knowhow af koncepter og har for længe siden erkendt, at vi hverken kan gå ind i detailspørgsmål, lokal lovgivning eller forordninger. Det er alt sammen noget, der bliver styret lokalt fra vores kontor i Moskva, siger han.
Svært marked
Mogens Møller erkender, at Rusland altid har været et vanskeligt marked og med de nuværende sanktioner fra vesten, som nu skrues op, “er der kommet en ekstra dimension på", som han siger det.
- Men vores projekt med tv- og multimediebyen kører som planlagt, og så længe vores russiske samarbejdspartnere overholder deres aftaler, gør vi det samme, siger han.
- Vores marked er til en vis grad politisk bestemt, og disse strømninger påvirker vores arbejde, men så længe vi ikke tager hele ydelsespaletten med til Rusland, kan vi håndtere det, siger han.
Han tilføjer, at Rusland er et stort land, med teknisk ekspertise til i princippet at sende folk til månen. Derfor kan man ikke blive overrasket over, at samarbejde med udenlandske rådgivningsfirmaer foregår på russiske præmisser, men derimod indrette sig efter det.
Trukket sig ud
Hos Rambøll, som også har haft flere store russiske opgaver, er de politiske sanser blevet skærpet.
Søren Hansen, projektdirektør i Rambøll, understreger, at de projekter, som man siger ja til, skal matche en firmaprofil med en holistisk og menneskelig tilgang.
- Det er klart, at vi ser på, om det samfund vi arbejder med er etisk i tråd med det, Rambøll kan støtte. Vi har også et moralsk ansvar, og ønsker ikke at støtte en regering, der tromler over sit eget folk, siger han.
Søren Hansen fortæller, at Rambøll for mindre end et halvt år siden endeligt trak sig helt ud af prestigeprojektet Innovationsbyen Skolkova, det russiske svar på Silicon Valley.
- Der var mange årsager, men det kørte ikke strømlinet fra russisk side, og vores samarbejdspartner, som var projektets kvalitetskontrolchef, kunne ikke stå inde for projektet og valgte at trække sig. Det var ret belastende for os at være med i, og specielt efter de seneste sanktioner, overvejer vi meget nøje, på hvilke vilkår vi arbejder i Rusland. For eksempel sikrer vi os altid, at der er et positivt cashflow, ellers standser vi projektet.
Pres på bygningsmassen
- Men det var ærgerligt, for Skolkova var et godt projekt, der kan udvikle energiforsyningen. Også på renoveringsområdet er der stort behov. Den russiske bygningsmasse er nu så dårlig, at den er belastende for deres nationaløkonomi. De har haft meget travlt med at bygge byer af papkassehuse, med et-lags vinduer, og behovet for forbedringer er enormt. Og man skal ikke tage fejl: Putins politiske projekt er afhængigt af hans projekt på energiområdet. Så det kan godt være, han ser cool ud, men sådan er virkeligheden ikke. Han er hårdt presset, for det er must for ham, at russiske bygninger bliver renoveret, ellers går det galt, siger Søren Hansen.
Rambøll understreger desuden, at der fortsat er fremdrift i de fleste andre østeuropæiske lande.
- Hele det gamle Østeuropa er superinteressant set fra et rådgiversynspunkt. Det politiske klima er kun belastet i forhold til Rusland, siger Søren Hansen.
Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), fortæller, at foreningen endnu ikke har opgjort eventuelle økonomiske følger af sanktionerne mod Rusland hos FRIs medlemsvirksomheder, men at tendensen nu som før er, at Rusland ikke har været et boomende marked for danske rådgivervirksomheder.
- Virksomhederne har priorietet andre østmarkeder end Rusland, som administrativt er svært og tungt at arbejde i - også før de aktuelle storpolitiske kriser, der udsprang af Krim og Ukraine.
- Danskere har samarbejdet med private i Rusland, men har i stor stil fravalgt samarbejdet med den russiske stat, fortæller Henrik Garver.
