23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SYDDANMARK

MIDDELFART: Miljø- og Energiudvalget i Middelfart Kommune skal på sit møde i dag 7. maj blandt andet tage stilling til et forslag fra forvaltningen om at opføre et ny mandskabsbygning på Bogensevej 89.

Den nuværende mandskabsbygning er i meget dårlig stand, og forvaltningen foreslår, at den nuværende mandskabsbygning rives ned og erstattes af en ny tidssvarende bygning med korrekt ventilation.

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK: Holbæk Kommune har sendt forslag til Lokalplan 11.10 Plejeboliger ved Tornhøj, Jyderup i offentlig høring. Forslaget åbner mulighed for at opføre nye, tidssvarende plejeboliger til handicappede med tilhørende fællesfaciliteter, servicecenter og aktivitetscenter.

Forslaget er i høring frem til 6. juni, og der holdes et offentligt møde om forslaget den 26. maj.

HØJERUP: Med udgangspunkt i borgernes input på borgermødet i Højerup den 17. marts har Stevns Kommune i samarbejde med landskabsarkitektfirmaet Schønherr A/S revideret udviklingsplanen for besøgsområdet ved Højerup.

Plan- og Teknikudvalget besluttede forleden at gå videre med den nye plan og igangsætte forberedelserne til arkitektkonkurrencen, som forventes skudt i gang i starten af 2015.

Forvaltningen i Stevns Kommune arbejder lige nu på kommuneplantillæg, lokalplan og trafikplan for Højerup, som skal være på plads, inden arkitektkonkurrencen kan påbegyndes.

REGION HOVEDSTADEN

KØBENHAVN: Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune skal på sit næste møde, som er den 12. maj, godkende, at der igangsættes udarbejdelse af lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg. Lokalplanen skal muliggøre en omdannelse af manøvrearealet ved transformerstationen Gyldenrisvej 54, fra teknisk anlæg til et boligområde med 38 rækkehuse. Lokalplanområdet ligger i den sydlige del af Sundbyvester tæt ved grænsen til Tårnby. Bygherre er Ejendomsudviklingsselskabet Tetris A/S, som ønsker at opføre en rækkehusbebyggelse med 38 boliger i tre plan, placeret som fire stokke arrangeret omkring to centrale gaderum. Jakob Kornum Arkitekter er arkitekt på projektet.

Lokalplanen vil stille krav om grønne tage og lokal nedsivning af regnvand.

Med en godkendelse fra udvalget forventer forvaltningen at et lokalplanforslag kan være klar til vedtagelse i Borgerrepræsentationen i september måned i år.

VÆRLØSE: Furesø Byråd besluttede forleden i enighed a samle sit rådhus på Stiager i Værløse.

Samtidig besluttede byrådet, at Furesø Jobcenter flyttes til lejede lokaler i Farum Erhvervspark for at fremme beskæftigelsen. Det nye Furesø Rådhus vil efter planen stå klar i sommeren 2017.

Arbejdet med programmering og lokalplan kan nu begynde med henblik på offentliggørelse af udbud primo 2015, så det nye rådhus kan tages i brug i sommeren 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094