Rådgivere bliver politiske på Arkitekturens Dag
Debatten om velfærd, trivsel og sundhed er i høj grad også en diskussion om arkitektur og indretning, mener Arkitektforeningen og Danske Ark op til Arkitekturens Dag på onsdag
Dansk arkitektur gav form til velfærden under velfærdsstatens fremkomst, lyder det fra arrangøren Arkitektforeningen, som i år fokuserer på arkitekternes helt centrale rolle som fornyere af det danske velfærdssamfund.
Den danske velfærdsmodel med velfærdsydelser til alle borgere, uanset social status, skattefinansiering og en stor offentlig sektor, er hårdt presset af den nye knaphed på ressourcer, den finansielle krise og større sociale og kulturelle forskelle. Nu er der brug for nytænkning, og dagen vil vise, at arkitektfaglighed gør en forskel, lyder det fra arrangørerne, der i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder (Danske Ark) skal gøre arkitekturen synlig.
Et sundere miljø
Det sker med en række arrangementer rundt om i landet, hvor væsentlige og nye projekter, med rundvisninger og foredrag, bliver sat i en samfundsgavnlig sammenhæng.
Den nye skolereform er et godt eksempel på, hvordan nye måder at indrette sig på også får indflydelse på arkitekturen.
- Arkitektur er en væsentlig del af velfærden. Jo længere børn opholder sig i skolen, jo bedre og sundere forhold skal de have. Undersøgelser har vist, at de i princippet kan få et år mindre i skole, hvis de modtager undervisning i sunde lokaler. Så meget betyder indeklima, ventilation, lysforhold med mere for indlæringen, siger arkitekt og konsultent i Danske Ark, Mikael Koch til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Ingen “one size"
Han retter derfor skytset mod dem, der mener, at man blot kan bygge 30 ens institutioner i den samme by.
- De har ikke lært af kransporsbyggeriet fra 60’erne og 70’erne, hvor alt blev ens i fremskridtes og rationalitetens navn. Der er store forskelle i tilpasningsopgaven, om du bygger i et brokvarter i København, i Ørestad eller Nordhavnen. Derfor giver begrebet “one size fits all" ingen mening, og flere af kritikerne af det unikke byggeri glemmer, hvor de selv kan bidrage, siger Michael Koch, som tilføjer:
- Bilindustrien har jo også vist, at man kan masseproducere noget, som alligevel har et individuelt design. Derfor skal vi finde løsninger på, hvor industrielt byggeri kan møde det unikke.
Mikael Koch mener, at vejen allerede nu er banet for større bæredygtighed i byggeriet:
- Vi er på vej til, at kun 15 procent af en bygnings drift går til energi. Det betyder, at investerer bygherren i en nærmest vedligeholdesfri og energioptimeret bygning, kan udgiften hurtigt tjenes sig ind ved forbedret produktivitet og et sænket sygefravær. Desuden er man mere tilbøjelig til at passe på og vedligeholde god arkitektur. Så bygningen vil også holde længere, siger Mikael Koch.
Nyt byggecharter
Arkitekternes ambitioner om at indtage en mere politisk og dagsordensættende rolle falder i tråd med fremkomsten af et nyt charter, der skal løfte fremtidens samfundsansvar i den danske ejendoms-, bygge- og anlægs-branche.
Initiativet skal sikre, at virksomhederne i branchen kan samarbejde om at højne standarden inden for blandt andet arbejdsforhold, bæredygtighed og interessentdialog.
- Mange virksomheder i branchen er usikre på, hvordan de håndterer de risici i forhold til samfundsansvar, der følger med bygge- og anlægsprojekter. Risici der kan spænde fra underbetaling af arbejdskraft til dårlig nabodialog. Derfor har vi taget initiativ til at skabe et charter som en fælles ramme for samarbejde på tværs af branchen, siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.
Han kalder det uambitiøst, hvis man ikke vil løfte niveauet for hele branchens måde at arbejde med samfundsansvar på.
Charteret består af seks principper, som underskriver forpligter sig til. Formuleringen af principperne er sket gennem et samarbejde med brancheorganisationerne FRI og Danske Ark og med bidrag fra over 50 virksomheder fra hele branchen.
