23948sdkhjf

Det kan lade sig gøre

Der skrives og tales rigtigt meget om hvor elendigt, det hele går i bygge- og anlægssektoren. Og et langt stykke hen ad vejen er det da også rigtigt. Men der ér faktisk også mere positive historier imellem, og når man så kigger nærmere på det, så er der givetvis også en grund til, at der er virksomheder, der klarer den bedre end andre.

“Held" vil nogle nok sige, mens andre nok mere nøgternt konstaterer, at hvis man er dygtig, så kan det være det lykkes.

Fakta er, at der er en række faktorer, der kan være med til at bære en virksomhed igennem en krise, som den vi har oplevet, og som ikke alle har forvundet endnu. Det drejer sig i nogen udstrækning om forudseenhed og vilje samt evne til at tage fat og få virksomhedens risiko-billede vurderet og tilpasset efter nye forhold - i tide. Sker det ikke, så er der risiko for at havne i den tragiske situation, som blandt andre Pihl & Søn gjorde.

Der er heller ingen tvivl om, at jo mere indflydelse, man som udførende entreprenør selv har på et byggeri, og hvor man for alvor kan kaste sine kompetencer i spil og få et effektivt samarbejde til at køre, jo større er chancen også for, at projektet landes med en positiv margin.

Som en entreprenør forleden sagde, “så handler det altså ikke kun om store computere og 3D-modeller. Hvis der ikke er kommunikation og vilje til at samarbejde og løse tingene sammen, så kommer man ingen vegne."

Så med andre ord kan man sige, at hvis der kun er BIM (Building Information Modelling, red.) og ingen til at ville samarbejdet ved at sparke komptencer ind, så går det ikke.

Der kæmpes fortsat meget hårdt om arbejdet, og det ses blandt andet på licitationerne, hvor der reelt underbydes med priser, der ikke vil kunne holde hjem til en reel fortjeneste. Og det koster arbejdspladser, og hvad værre er, det giver plads til, at andre med en høj konkurrenceevne kan komme til.

Faktisk kán det lade sig gøre at konkurrere på andet end prisen på en entreprise, og netop hér gemmer der sig en achilleshæl for mange virksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086