- Globalt samarbejde om digital projektering rummer et betydeligt potentiale for dansk byggeri. Både for massiv positionering af dansk bygge-knowhow og øget dansk byggeeksport, ikke mindst til de boomende asiatiske markeder.
Tovholder for de netop overståede Digitale Dage, centerchef René Martin Larsen, Center for Byggeri & Business på UCN, lægger ikke skjul på, at samarbejde på tværs af kloden stiller særlige krav til deltagerne i samarbejdet, men han slår fast, at der er tale om små barrierer, som umiddelbart kan sammenlignes med de udfordringer, danske virksomheder møder, når de arbejder sammen nationalt på digitale platforme.