23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Partner forlader Dissing+Weitling

Efter 20 år hos Dissing + Weitling gør Stig Mikkelsen alvor af en gammel drøm og etablerer selvstændig arkitektvirksomhed
Annonce

En gammel drøm går nu i opfyldelse for arkitekt Stig Mikkelsen, der etablerer selvstændig virksomhed under navnet Mikkelsen.

Stig Mikkelsen har senest stået bag nogle af tidens mest markante og omtalte byggerier såsom Rambølls nye hovedsæde i Ørestad, Danmarks Radio, Danmarks Nationalbank og Det Kongelige Bibliotek Amager, og i sin nye virksomhed vil Stig Mikkelsen fortsætte sit arbejde for nye, bæredygtige standarder inden for byggeri.

Annonce

I forbindelse med etableringen af Mikkelsen forlader Stig Mikkelsen arkitektvirksomheden Dissing+ Weitling, hvor han har været tilknyttet gennem de sidste 20 år, heraf de 10 år som partner. Med sig tager Stig Mikkelsen egne kunder, referencer og en række nøglemedarbejdere.

Stig Mikkelsen vil med den nye virksomhed nytænke byggebranchens processer og tilbyde innovative løsninger inden for bæredygtigt byggeri

Annonce

I de nye rammer vil Stig Mikkelsen fokusere på opgaver inden for planlægning, arkitektur og design med fokus på sundhed, kultur, sport, bolig og erhverv.

Stig Mikkelsen glæder sig til at udfolde sine idéer i den nye virksomhed.

- Jeg har fået samlet en superkompetent gruppe af kolleger, som alle deler visionen om at udvikle og udfordre byggebranchens kreative processer til gavn for vores kunder. Vi ønsker at bidrage til en bæredygtig verden med energirigtige løsninger og udvikling af en nærværende og relevant arkitektur, siger Stig Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Annonce
Fagdommer

Blandt de aktuelle projekter, som Stig Mikkelsen arbejder på, er et nyt hovedsæde for ATP, Udbetaling Danmark i Vordingborg; renovering og omstrukturering af Rudersdal Rådhus; rammeaftale for Nørre Campus i København og en ny cykel- og atletikarena for Odense Kommune.

Desuden deltager Stig Mikkelsen i øjeblikket sammen med NCC, Grontmij og Opland i en indbudt konkurrence om et nyt rådhus og sundhedscenter i Egedal Kommune i Nordsjælland.

Annonce

Samtidig er Stig Mikkelsen fagdommer i arkitektkonkurrencer - senest i den netop afgjorte konkurrence om en helhedsplan for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg i København.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|