23948sdkhjf

Håndværkerfradrag skal sikre danske arbejdspladser

Boligjobordningen, populært kaldet håndværkerfradraget, har skabt ikke mindre end 5.000 arbejdspladser i byggeriet, og heraf 1.000 alene i malerfaget.

Men ordningen har også skabt ordnede forhold med mindre sort arbejde, og den har givet danske byggevirksomheder bedre muligheder for at klare sig over for den ulige konkurrence fra udenlandske virksomheder. Det er nogle af de gevinster, regeringen agter at kaste overbord med sit forslag om, at ordningen skal ophøre med udgangen af 2014.

Desværre har vi i byggeriets organisationer igen valgt at svække os selv ved ikke at gå til regeringen i fælles front.

Som det var tilfældet sidst, hvor ordningen var i fare, er der organisationer, der foreslår, at ordningen målrettes såkaldt grønne investeringer, og at der endda skal gives tilskud til privates indkøb af bestemte byggematerialer.

Til det må jeg bare sige, at danskerne på ingen måder mangler økonomiske incitamenter til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i boligen, og det skyldes naturligvis de uhyrligt høje energiafgifter.

Faktisk forholder det sig sådan, at mange private energiinvesteringer har en tilbagebetalingstid på ganske få år helt uden tilskud. Så den manglende udnyttelse af potentialet er nok mere et spørgsmål om manglende information end om manglende tilskud.

Jeg husker også en pulje til udskiftning af oliefyr, der blev iværksat for en del år siden, og hvor man havde umådeligt svært ved at komme af med støttekronerne.

Jeg har også meget svært ved at se, hvorfor man skulle yde tilskud til privates køb af materialer. Håndværkerfradraget har fra starten været tænkt som en ordning, der skulle skabe arbejdspladser, og det gør man naturligvis mest effektivt ved at yde tilskuddet til arbejdspladser.

Efter min mening spiller regeringen hasard med byggebranchen ved at bringe håndværkerfradraget i spil.

For det første er krisen langt fra slut, og for det andet har fradraget mange positive egenskaber, som man ikke nødvendigvis bør afskrive, blot fordi konjunkturerne på et eller andet tidspunkt bliver bedre.

Men ved at foreslå regeringen at reservere håndværkerfradraget til energiinvesteringer opnår man kun to ting:

Man giver regeringen et figenblad, og man opnår en meget lille og kortfristet sejr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094