Nyskabende byggeri med beton i Faaborg
Med indvielse af nyt kontorhus i Fåborg viser man vejen til fremtidens energioptimerede betonbyggerier
Det er adm. direktør Erling Holm fra elementproducenten Confac A/S i Randers, der i forbindelse med indvielse af et nyt kontorhus, opført for virksomheden Concrete Plant Technology (CPT) i Faaborg, citerer virksomhedens motto et motto, der spiller direkte sammen med firmaets ønske om at gå forrest i udviklingen af nye funktionelle og anderledes løsninger i betonbyggerier.
- CPT, der sælger maskiner til betonindustrien, ønskede som bygherre at vise sine kunder, hvor godt og nyskabende man kan bygge med beton, og vi er stolte over, med byggeriet af det nye kontorhus, at have fået chancen for,, med afsæt i de senere års intensive udviklingsarbejde, at vise betonbyggeriets potentiale, konstaterer Erling Holm.
Både når det gælder arkitektonisk frihed, teknisk performance og økonomi fremstår det nye kontorhus som et skoleeksempel på, hvordan man i et moderne betonbyggeri, opført af højisolerende betonelementer, kan matche fremtidens krav om konkurrencedygtige priser, attraktiv arkitektur, minimale omkostninger til fremtidig drift og vedligehold, et attraktivt indeklima samt 2020s skærpede energikrav.
Arkitektonisk frihed
Erling Holm tilføjer, at nyudviklede konstruktioner sikrer optimale muligheder for at kombinere den arkitektoniske frihed til æstetik og form med effektiv implementering af alle tekniske krav til brand, lyd, energi, tæthed og robusthed i det nye kontorhus.
Han pointerer, at lave omkostninger til byggeriet har givet et stort råderum til at lege" med helt nye arkitektoniske udtryk og virkemidler.
- For eksempel har vi med reference til bygherrens markedsområde indstøbt et skandinavienskort af led-lys i husets selvrensende, hvide facader, ligesom huset byder velkommen med to, bærende, perforerede betonelementer i en spindelvævskonstruktion, der med støtte fra Højteknologifonden er udviklet som led i forskningsprojektet Bladerunner, siger Erling Holm.
Inden døre mødes gæsterne af en frit svævende trappe støbt i højstyrkebeton, mens væggen i hallen præges af et stort grafisk kunstværk indstøbt direkte i et betonelement et otte tons tungt kunstværk skabt ved hjælp af nye teknikker af Faaborg-kunstneren Karsten Auerbach.
Selve byggeriet har Confac A/S udviklet sammen med RandersArkitekten og Concrete Plant Technology.