Ny strategi for erhvervsskoler
Skolernes ledelser vil skulle gennemføre disse ændringer i samarbejde med nytiltrådte bestyrelser og lokale uddannelsesudvalg. Ændringerne vil påvirke den enkelte skole og de enkelte uddannelser forskelligt. Der vil derfor være behov for at revidere eller helt nytænke hver enkelt skoles strategi for de kommende år.
Enhver virksomhed – også en erhvervsskole - har brug for en ambitiøs og velgennemtænkt strategi. Hvis strategien mangler, vil det være som at krydse det åbne hav uden søkort og navigationsudstyr.
Det er vigtigt, at strategien tager udgangspunkt i de væsentligste udviklingstendenser, for eksempel den kommende erhvervsuddannelsesreform og ændringerne i lærerne arbejdstid. Der er dog en række andre udviklingstendenser, som i lige så høj grad vil påvirke erhvervsskolernes udvikling.
Digitaliseringen er en af disse udviklingstendenser. De faglige udvalg sørger for, at de digitale værktøjer, der knytter sig til den rent faglige udvikling, bliver understøttet i uddannelserne. Men digitaliseringen har også en anden betydning; de unge forventer i stigende grad at arbejde og uddanne sig i et digitaliseret miljø, hvor de kan anvende de programmer og det hardware, som allerede er en naturlig del af deres hverdag. Det vil i stigende grad være et konkurrenceparameter for ungdomsuddannelserne, at eleverne oplever en tidssvarende digital standard på uddannelsen. Derfor er erhvervsskolerne nødt til at forholde sig strategisk til, hvordan blandt andet smartphones, sociale netværk, e-læring og øvrige digitale værktøjer skal indpasses i skolens dagligdag.
En anden tendens, der vil påvirke skolerne er, at den offentlige finansiering af uddannelserne reelt vil være faldende i de kommende år. Skolerne skal derfor effektivisere deres drift ganske betydeligt. De nye arbejdstidsregler kan sammen med digitalisering af administrative og pædagogiske processer være en del af løsningen. Det vil dog også være nødvendigt at hente effektiviseringsgevinster på andre områder. For eksempel vil serviceniveauet over for elever og virksomheder være under pres.
Internationalisering er en tredje markant udviklingstendens, som allerede påvirker store dele af arbejdsmarkedet. De kommende ungdomsårgange forventer, at deres uddannelse klæder dem på til at begå sig i en international sammenhæng. Skolernes udfordring bliver derfor, at de både skal imødekomme det lokale arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft, samtidig med at de skal uddanne eleverne til at indgå i internationale arbejdsfællesskaber.
Vores påstand er, at de erhvervsskoler, der vil klare sig bedst i fremtiden - vil være dem, som tilbyder eleverne den højeste digitale standard, det mest internationale miljø, og som kan levere de bedste resultater for færrest penge. Samtidig skal skolerne fortsætte med at dække det lokale arbejdsmarkeds behov for kompetencer og være virksomhedernes foretrukne uddannelsespartner.
Hvis skolerne skal lykkes med at opfylde disse (og adskillige andre) krav, har de brug for hurtigst muligt at få udarbejdet nogle rigtig gode og velgennemtænkte strategier. Heri skal der blandt andet tages tydeligt stilling til de udviklingstendenser, vi har nævnt her. Virksomheder og organisationer er repræsenteret i skolernes bestyrelser og udvalg. Disse repræsentanter spiller en afgørende rolle for, om strategierne bliver gode nok til at imødegå de store udfordringer, som fremtiden byder på.
