23948sdkhjf

Nye visioner på Building Green

Building Green er ved at have sit program færdig til Forum-messe i oktober
Årets program til fagmessen Building Green i Forum i København - i dagene 29.-30. oktober - er ved at være på plads.

Som det efterhånden er tradition bliver udstillerne, der ofte byder på nye innovative løsninger for bygge-, anlægs- og rådgiverbranchen, suppleret med en række oplægsholdere og seminarer, der kan holde gæsterne ajour med de nyeste trends, politiske tendenser og byggetekniske nyheder fra branchen.

Grøn omstilling

Fremtidens udfordringer på energi- og klimaområdet - og ønsket om en grøn omstillinng - vil som de øvrige år komme til at dominere flere af de oplæg, man kan opleve.

“Tilpasset det levende - mod empatisk, transparente og ressourcevenlige byer" er for eksempel titlen på arkitekt Flemming Rafn Thomsens indspark. Flemming Rafn Thomsen er partner hos virksomheden Tredje Natur, der blandt andet er kendt for sit design af det kommende klimakvarter omkring Hans Knudsens Plads på ydre Østerbro - et projekt, der for alvor tog fart efter de bitre erfaringer med skybrud i somrene 2010 og 2011.

Også spørgsmålet om bæredygtighed vil fylde på den grønne messe:

“Sustainable Building Materials" er titlen på direktør Thierry Lamberts - fra Saint-Gobains nordiske og baltiske afdeling - foredrag.

Også dr. phil Dorte Rich Jørgensen, Atkins, som tidligere har optrådt her i Licitationen, vil fortælle om “London 2012 Olympic and Paralympic Park Project", der stadig - her flere år senere - er et af de ypperste eksempelprojekter for bæredygtige ambitioner.

Pris til ildsjæl

Også arkitekt og partner Jacob Lange, fra tegnestuen BIG, kommer forbi. Det samme gør Mikkel Thomassen, faglig sekretariatsleder hos Realdania-initiativerne Test og Klimaspring.

Også adm. dir., CEO Jens Nyhus, Carlsberg Byen, vil give sig besyv med, ligesom Building green vil overrække prisen Det Bæredygtige element, til en ildsjæl, der har gjort en forskel og fremmet bæredygtighed i btyggeriet, inspireret branchen og været et eksempel til efterfølgelsen.

Building Green afventer stadig endelig bekræftelse fra en række internationale talere, så arrangørerne anbefaler, at man holder øje med www.buildinggreen.eu for opdateringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.167