23948sdkhjf

Rudersdal opfører handicapboliger

Efter arkitektkonkurrence er JJW Arkitekter udpeget som vinder af boligprojekt i Ebberød
JJW Arkitekter vinder konkurrencen om at opføre nye boliger til borgere med handicap i den nordsjællandske by Ebberød.

Rudersdal Kommune har afholdt arkitektkonkurrencen om udvikling af Ebberød, hvor den eksisterende boligbebyggelse Bøgelunden og daghjemmet Bøgen skal rives ned for at give plads til nye boliger til borgere med multiple handicap.

- Vi har valgt et projekt, der utroligt overbevisende tilpasser sig den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse i Ebberød. JJW’s forslag tager fra start til slut udgangspunkt i borgerne, i de ansatte og i stedet. Alt i alt kan man sige, at forslaget udmærker sig ved sin enestående indlevelse. Mennesket er i centrum overalt i projektet, siger Rudersdals borgmester, Jens Ive (V), der er formand for bedømmelseskomitéen, i en pressemeddelelse.

Ved bedømmelsen er der blandt andet lagt stor vægt på, at byggeriet kommer til at indgå i et harmonisk samspil med det bevaringsværdige kulturmiljø i Ebberød omgivet af et bakket landskab med skov og park.

Alle boligerne opføres med altan, hvilket giver privathed for beboerne, selvom landskabet og græsflader trækkes helt tæt på husene.

Boligerne opføres i lavenergiklasse og bidrager dermed til at opfylde kommunens klimapolitiske målsætninger om energirigtigt byggeri og reduktion af CO2-udledning.

Arkitektkonkurrencen har omfattet dels en helhedsplan for opførelse af 80-100 mulige boliger i tre etaper og dels et konkret forslag for første etape omfattende cirka 45 boliger.

Vinderen af konkurrencen JJW Arkitekter sammen med Force4 Arkitekter, Balslev Rådgivende Ingeniører og JJW Landskabsarkitekter blev fejret ved et officielt arrangement på Rådhuset i Holte i går.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103