Indeklima haler ind på energiforbrug
Et bedre indeklima vægter højt for virksomheder, når de vælger at energirenovere. Det indikerer tal fra nyt energiindeks
Indeklima spiller også en stor rolle.
Det viser Energiindeks Danmark 2014, som er en undersøgelse tænketanken Mandag Morgen har udført sammen med Dansk Standard, SE Big Blue, Schneider Electric og Skanska.
I undersøgelsen er alle kommuner blevet spurgt samt de 1.000 største danske virksomheder.
145 virksomheder har svaret, og hver tredje svarer, at de har igangsat energirenoveringer for at forbedre indeklimaet. Ifølge energiindeks-rapporten kan det være et tegn på, at virksomhederne har fået øje på afledte goder ved at energirenovere.
- Det, vi oplever, og som dette års energiindeks også indikerer, er, at både virksomheder og kommuner er begyndt at få øjnene op for indeklimaets betydning for medarbejdertilfredshed og produktivitet. Den væsentligste driver er stadig at spare penge på varme- og elregningen, men indeklima fylder mere i forhold til tidligere. Set ud fra et virksomhedsperspektiv giver det god mening at have fokus på indeklimaet, fordi det har betydning for sygefraværet, medarbejdertilfredshed og produktivitet, siger Søren Eriksen, direktør for Buildings Business i Schneider Electric Danmark.
Han tilføjer, at ud over besparelser og indeklima spiller ambitioner om nedsættelse af CO2-udslippet også en rolle, når virksomheder går i gang med at energirenovere.
Af Energiindeks Danmark 2014 fremgår det, at det kan hænge sammen med handlingsplanen "Ansvarlig vækst" fra 2012, som forpligter de 1.100 største virksomheder til at oplyse, hvilke tiltag de foretager for at nedsætte klimapåvirkningerne, i deres CSR-rapportering.
Lejere investerer også
Ud over en stor opmærksomhed på de effekter, som energirenoveringer har for indeklimaet, indikerer årets energiindeks også en anden ny tendens, nemlig at virksomheder, der lejer sig ind i ejendomme, også foretager energirenoveringer.
- Det er nyt, at vi stiller spørgsmålet om, hvorvidt man ejer eller lejer sig ind, men indekset viser, at der er en stor betalingsvilje også blandt lejerne til at investere i energirenoveringer, og det er positivt, da det måske danner grundlag for, at lejere og ejere kan mødes og finde en løsning sammen, forklarer Morten Jastrup, senioranalytiker i Mandag Morgen.
Ifølge energiindekset har 50 procent af virksomhederne, der lejer sig ind, selv investeret i tiltag, der nedsætter energiforbruget.
Problemstillingen i bygninger, hvor ejer og bruger af lokalerne ikke er den samme, er, at der måske ikke er noget klart incitament for nogen af parterne.
- Lejeren ser måske ikke noget incitament til at foretage energirenoveringer i en bygning, som man ikke ejer, mens ejeren ikke kan se nogen grund til at foretage investeringerne, hvis han ikke kan hæve huslejerne. Det, vi har set i indekset, er, at problemstillingen fylder mindre, end den har gjort tidligere. Flere lejere er begyndt at se en fordel i at energirenovere. Hvis virksomhederne ved, at de skal bo i en bygning i eksempelvis 10 år, kan de se en fordel i at foretage energirenoveringer med en tilbagebetalingstid på tre til fem år, siger Søren Eriksen og tilføjer, at også her spiller medarbejdertilfredshed og produktivitet en stor rolle.
Lavthængende frugter
Halvdelen af virksomhederne har svaret, at de planlægger energirenoveringer, men de fleste tiltag er mindre investeringer.
- Ofte får virksomheder foretaget de energirenoveringer, som har en kort tilbagebetalingstid. Det kan eksempelvis være stikkontaktstyring, der automatisk slukker for strømmen efter arbejdstid, samt optimering af belysning og ventilationssystemet. Det er vores vurdering, at hvis man tager de frugter, der hænger lavest, så når man ikke højere op og får foretaget de mere omfattende energirenoveringer, som er profitable på længere sigt, siger Søren Eriksen og fortsætter:
- Hvis man foretager de investeringer, der hurtigt betaler sig hjem igen og indkasserer gevinsten, så kan konsekvensen være, at man ikke senere hen får foretaget de næste investeringer, fordi man ikke har de mest profitable investeringer til at hjælpe med at betale og gøre investeringen rentabel nok. Hvis man i stedet slår det hele sammen fra starten, får man et væsentligt løft af sin bygning med hensyn til indeklima, energieffektivitet og modernisering til en acceptabel tilbagebetaling og ofte et positivt cash-flow fra dag et.
Morten Jastrup påpeger samme problemstilling:
- Virksomhederne gør sig selv en bjørnetjeneste ved at tage alle de lavthængende frugter først, for det kan medføre, at de større investeringer med en længere tilbagebetalingstid måske aldrig bliver gennemført, og så når man kun halvvejs i mål.
Energiindekset viser, at tilbagebetalingstiden fylder meget hos virksomhederne, når de skal energirenovere, men ifølge Morten Jastrup er der tegn på, at nye måder at vurdere rentabiliteten er ved at vinde indpas.
- 15 procent af virksomhederne svarer, at de også ser på cash flow. Det er positivt, da det måske på længere sigt kan åbne op for mere langsigtede investeringer, siger han.
