Erhvervsuddannelser er vejen til eget firma
Hver tredje danske iværksætter har en erhvervsfaglig uddannelse. Men der mangler kapital, og mange gode projekter går derfor tabt, mener politikere
Tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at mere end hver tredje danske iværksætter har en erhvervsfaglig baggrund, mens kun 10 procent af dem med lange videregående uddannelser hopper ud i en tilværelse som iværksætter.
- Tallene er udtryk for, at vi på erhvervsskolerne gør en stor indsats for at klæde de studerende på til et liv som selvstændig. Vi har et tæt samarbejde med Fonden for Entreprenørskab. Iværksætteri og innovation er en integreret del af vores uddannelser. Vi kæder det sammen, så den faglige undervisning bliver sat ind i den ramme, at man kan starte sin egen virksomhed, siger direktør for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov.
På Christiansborg er innovationsordfører for socialdemokraterne Karin Gaardsted glad for, at så mange danske håndværkere vælger at blive iværksættere.
- Nogle af vores største virksomheder i Danmark er startet af en håndværker i en garage, der fik en god ide. Udfordringen for os som politikere er altid, at skaffe muligheder for finansiering til den enkelte iværksætter - det skal vi blive ved med at arbejde på, for det bliver vi aldrig gode nok til, siger hun.
Stort potentiale
For Nadeem Farooq, iværksætterordfører for de radikale, er finansiering også noget, der fra politisk hold skal arbejdes med.
- Potentialet for iværksætteri inden for håndværksbranchen er større, end vi når at realisere. Når man sætter noget i værk, skal der være mere risikovillig kapital. Vækstfonden har midler, men vi skal også se på samarbejder med den finansielle sektor og andre. Det er der brug for. Mange projekter går tabt. Men jeg vil understrege, at det er et langt sejt træk. Det er ikke noget, der bare kan løses med et enkelt lovforslag, siger han.
Hos oppositionspartiet Venstre mener ordfører for iværksætteri og innovation Jakob Engel-Schmidt, at Danmark halter efter andre europæiske lande, som for eksempel Frankrig, når det gælder finansiel støtte til iværksættervirksomheder.
- I Frankrig betaler man ikke moms de første år, efter at man har startet sin virksomhed. Det kunne vi godt lære noget af. Problemet er, at vi er verdensmestre i at tilbyde iværksættere kurser i vækst, moms og regnskab, men vi er dårlige til at give nye virksomheder nogle bedre rammevilkår. Vækstsystemet er gavmildt til at yde hjælp til rådgivning, men det der er brug for er kapital, så måske kunne man kanalisere nogle af pengene fra rådgivning over i lånemuligheder. Som det er nu, er det nemt at komme i gang, men svært at overleve, siger han.
Innovationsmidler
Karin Gaardsted mener ikke, at der er noget der forhindrer, at iværksættere inden for håndværksfagene får del i innovationsmidlerne.
- Der er allerede en del midler til innovation, men på universiteterne bliver man nok klædt bedre på til at søge dem, end tømrere og murere gør. Her er det vigtigt, at de lokale erhvervsråd stiller sin hjælp til rådighed og klæder iværksætterne på til at søge penge, siger hun.
Lars Kunov medgiver, at folk med en erhvervsfaglig uddannelse ikke er klædt ligeså godt på som universitetsuddannelse til at søge innovationsmidler, og ser det gerne som en del af undervisningen på erhvervsskolerne.
- At søge penge hos private vækstfonde er noget, jeg gerne så som en del af undervisningen. Vi bør på erhvervsskolerne kunne hjælpe med mange typer af rådgivning i forhold til de unge, der gerne vil starte op selv. Det er noget af det, jeg håber at implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen vil skabe rammer for. Det skal helt klart være et indsatsområde at udbygge det, mener Lars Kunov.
Leder side 4
