23948sdkhjf

Fælles fodslag om monsterregn i Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyningsvirksomhed er nu klar med ambitiøs klimatilpasningsplan udarbejdet med hjælp fra kommunens borgere
Når klimaet i fremtiden ændrer sig til det mere ekstreme, kan borgerne i Skanderborg Kommune se frem til større sikkerhed.

Der kommer mere vand både fra oven og forneden og i åer og søer, men med en nu vedtaget klimatilpasningsplan har Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyningsvirksomhed taget et vigtigt skridt i at afværge voldsomme oversvømmelser, som man allerede har set eksempler på flere steder i landet de seneste år.

Forslaget til Klimatilpasningsplanen blev vedtaget af Skanderborg Byråd på et byrådsmøde 26. marts 2014.

I planen beskrives, hvordan Skanderborg Kommune i samarbejde med Skanderborg Forsyningsvirksomhed og de private lodsejere vil fremtidssikre kommunen mod skybrud og monsterregn.

- Vi synes, at vi gennem et rigtig godt samarbejde med Skanderborg Forsyning er nået frem til en plan, som begge parter kan være stolte af, siger udvalgsformand for Miljø- og Planudvalget Claus Leick (SF) og fortsætter:

- Sammen og med stor hjælp fra borgere, der har givet os praj, har vi fået et overblik over, hvor vi vil få de største oversvømmelsesproblemer, når vi i fremtiden får mere heftig regn.

Grønne oaser

Heldigvis har det vist sig, at problemerne er til at løse.

Flere af de områder, som vil blive ramt, er områder, som kommunen eller forsyningen alligevel har fælles planer for.

Nu skal planerne bare tænkes sammen og udformes, så de skaber så meget værdi for lokalområderne som muligt. For eksempel ved at skabe nye grønne oaser i byerne. Det har man allerede gode erfaringer med fortæller bestyrelsesformand for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S Henrik Müller.

- Klimatilpasning er en stor og kompliceret opgave. Vi er i forvejen i gang med et omfattende arbejde med at skille regnvand og spildevand fra hinanden og renovere gamle og udslidte kloakker. Nu tænker vi dette arbejde sammen med kommunens projekter. På den måde kan vi spare en masse penge for samfundet og lave områder, der også kan skabe liv og aktivitet, når det ikke regner. Det er vi for eksempel allerede godt i gang med sammen med borgerne i Låsby, siger Henrik Müller.

Alle landets kommuner skal udarbejde en Klimatilpasningsplan, som beskriver, hvordan man vil håndtere de øgede regnmængder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094