Kommunerne slap nådigt
Kommunerne har fået et anlægsbudget på 17,5 mia. kroner. Det er 0,6 mia. kroner mindre end det har været i år, nemlig 18,1 mia. kroner.
Dermed lever finansminister Bjarne Corydon (S) op til sit udsagn om, at anlægsudgifterne ganske rigtigt har skullet være højere i en periode med lavkonjunktur, for så at skulle sænkes igen ved de første tegn på bedre tider.
Men også kun lige. En besparelse på sølle 0,6 mia. kroner har mere signalværdi end det er udtryk for en reel nedskæring i de kommunale anlægsbudgetter.
Set i forhold til Danmarks husholdningsregnskab havde det været klædeligt, om man havde fjernet de to mia. kroner som anlægsbudgettet i forrige omgang fik ekstraordinært. Trækker man dem fra, er der reelt tale om en stigning i anlægsudgifterne, og det er ikke godt for statens regnskab.
Men ser man det fra bygge- og anlægssektorens side, så er sagen noget anderledes stillet. Her er det en kæmpefordel, at kommunerne fortsat har midler til at foretage investeringer i nødvendigt byggeri og i de dårlige veje. Men det forudsætter naturligvis, at pengene så bruges på området. For sagen er jo, at kommunerne i skræk for at pengene skulle slippe op, faktisk ikke har brugt hele budgettet for indeværende år. Dermed opstår et endnu større efterslæb på nedslidte veje og skoler, børneinstitutioner og andet, som pengene reelt skulle bruges til, men hvor de i mange tilfælde er flyttet til andre og - ifølge kommunerne selv - til mere værdigt trængende områder.
Derfor bliver det særdeles spændende at følge den måde, hvorpå kommunerne vælger at disponere et budget, som således stort set er uændret i forhold til året før.
Det ligger fast, at behovet for at investere i vedligehold af veje og bygninger er stort, og en fortsat betrængt bygge- og anlægsbranche står klar til at hjælpe.
