Boligpriser: Ejendomsmæglerkæden homes husprisindeks viser, at de sæsonkorrigerede priser på enfamiliehuse på landsplan steg med 0,4 procent fra februar til marts, når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit. Det er første gang i fem måneder, at priserne stiger. Priserne er kun steget i to ud af de seneste 12 måneder. Samtidig steg priserne på ejerlejligheder på landsplan med 1,7 procent fra februar til marts.